Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
AnneMarieFinch1200

“Vi kvinder kan gøre en stor forskel selv”

Der er stadig langt til ligestilling på chefposterne i danske virksomheder, viser nye tal. Kvinderne skal turde bryde mændenes oldboysnetværk og få dem til at erkende, at der er brug for mere diversitet i ledelse, fortæller Anne-Marie Finch, der er HR-direktør i den internationale virksomhed STAR og blandt de 100 danske topkvinder i 2017 og 2018.

Emneord:

“Mænd er generelt dygtige til at sige, hvad de er værd. Og de er dygtige til at gentage det, til de får deres vilje, eller trække sig, hvis det ikke sker. Det skaber et spændingsfelt i en forhandlingsproces, som mænd er gode til at udnytte til at opnå lederjob og højere løn. Det skal vi kvinder blive bedre til også at tillære os og udnytte”. 

Anne-Marie Finch startede den 1. november 2018 som HR-direktør hos den internationale design- og teknologivirksomhed STAR, tidl. Cogniance, med globalt ansvar for 750 ansatte. Hun kom fra et job som HR-direktør i en af Danmarks største iværksættersucceser, Trustpilot, som voksede fra 250 til over 700 ansatte, mens hun var der, og en tidligere stilling som HR-direktør i TDC-selskaberne Telmore og Fullrate. Og så er hun på Berlingskes liste over 100 danske topkvinder i 2017 og 2018, der har indflydelse, skaber resultater eller flytter dagsordenen.

Med en mere end 10-årig lederkarriere bag sig hører Anne-Marie Finch dog også til et mindretal. For danske kvinder sidder kun på hver fjerde lederpost i de private virksomheder, viser seneste tal fra Danmarks Statistik. Det lå da heller ikke i kortene, at Anne-Marie Finch skulle blive leder.

“Jeg har egentlig aldrig været rigtig bevidst om, hvad jeg ville i min karriere. Jeg ville være erhvervspsykolog og flytte mennesker, og det har været drivkraften, siden jeg startede på psykologi”, fortæller hun.

Anne-Marie Finch har en kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet. Hun kom ind på psykologistudiet på kvote 2. Hun mistede sin mor som 19-årig i midten af 3.g og gik igennem en meget “sej periode”. Det tab og den omtumlede periode, det var for hende at miste sin mor, skrev hun en bog om efter gymnasiet.

Kvinder skal turde bryde mændenes dominans
Under studierne blev Anne-Marie Finch selv mor til en datter, og hun endte med at skrive sit psykologispeciale om talentudvikling i TDC. Det førte til et tilbud om en fastansættelse samme sted. Efter et par år med arbejde inden for talentudvikling  blev hun tilbudt et job hos Novo, men efter en snak med en TDC-direktør fik hun tilbudt HR-direktørjobbet i Telmore og Fullrate.

“Det kan jeg ikke, sagde jeg, da direktøren foreslog mig muligheden, for det troede jeg ikke, jeg kunne klare. Men der har været nogle dygtige mænd på min vej, som har set, at jeg kan nogle ting. De har bakket mig op, været mine mentorer og skabt en bevidsthed hos mig selv om, at jeg faktisk havde nogle muligheder, selvom jeg ikke gik i de tanker om at blive leder”, siger Anne-Marie Finch.

I dag sidder hun med personaleansvar for 750 ansatte på kontorer over hele verden. Og med erfaring fra lederjob i flere store virksomheder og med det strategiske ansvar bl.a. for rekruttering af nye ansatte har hun i dag en klar fornemmelse for, hvorfor der stadig er så få kvinder på ledelsesposterne i danske virksomheder.

“Når fordelingsnøglen er så skæv som nu, så handler det om, at vi kvinder skal turde bryde mændenes oldboysnetværk ved at demonstrere vores evner, hvor vi er stærke, såsom at retningsanvise ud fra vores intuition og ad den vej få dem til at erkende, at der er brug for mere diversitet – ikke for diversitetens skyld, men for succesens skyld”.

Men hvem skal sørge for, at det rent faktisk sker, for man har i en årrække diskuteret, hvordan man kan bryde den udvikling? 
“Det handler bl.a. om at tage de første skridt. Vi skal se kritisk på, hvordan vi identificerer os med køn, og hvordan vi bevæger os rundt på arbejdsmarkedet. Hvem taler vi med, og hvornår taler vi med dem? Sidder vi i pigeklubber, eller blander vi os med drengene og sikrer selv diversiteten i netværksregi? Vi kvinder kan gøre en stor forskel selv”, siger Anne-Marie Finch.

Hun tror ikke på, at kvoter er løsningen på at få flere kvinder i ledelse. For kvoter kan blive målet, men så mangler man stadig midlet, og det ender med at blive en kortsigtet løsning.

“Man skal møde mennesker med et åbent sind. Er man dygtig til at rekruttere, kan man også se en måske mindre sikker kvindes potentiale på lige fod med en måske lidt for sikker mands, når vi skærer det ud i ekstremer”.

Selvom Anne-Marie Finch nu har flere års erfaring med at begå sig på de bonede gulve blandt bestyrelser og topledere, så synes hun, at gamet som leder kan være benhårdt og ikke særligt kvindeligt.

“Jeg vil gerne være kvinde og har ikke lyst til at lave om på mig selv og tillægge mig mere maskuline træk, bare fordi jeg er leder. Jeg ved, at jeg sammen med mændene kan skabe et stærkt fundament, for jeg kan bidrage med ­noget andet, og sammen er vi stærkest”. 

En ny æra kan blive en fordel for kvinder
Anne-Marie Finch oplever, at vi er på vej ind i en æra, som stiller nye krav til, hvordan virksomheder kan tiltrække og fastholde talent. Hvor lederskab tidligere i langt højere grad har handlet om management, kræver ledelse nu i stigende grad empati og interesse i det enkelte menneske på arbejdspladsen. Den udvikling kan ifølge hende være til kvindernes fordel, selvom hun også helst vil undgå at tale om, hvorvidt det er mandlige eller kvindelige færdigheder, man leder efter. Snarere foretrækker hun at tale om feminine færdigheder, som både mænd og kvinder kan have flair for.

“Jeg ser bestemt, at kvinder har en fordel af den udvikling, for der bliver voksende behov for empatisk ledelse med fokus på omsorg og evnen til at få mennesker til at blomstre og trives på arbejdet. Kvinder har typisk en fordel, når det gælder empati og intuitionen og fornemmelsen for det, der rører sig, også på distancen, og som man lige skal tage fat på”, siger hun og understreger: 

“Jeg ser også mange følsomme mænd, der tør stå ved det, også som ledere, og jeg håber, det i sig selv gør, at flere kvinder tør bruge det som bevis på, at kvinder også sagtens kan blive ledere”.

Hun tror, at der helt op på CEO-niveau bliver en selvransagelse af den tilgang, man siden finanskrisen har haft til ansættelse og forfremmelse inden for ledelse. Det har været for nemt at skille sig af med ansatte som en omkostningsbesparelse. Mange virksomheder lider nu under, at der ikke har været stillet store nok krav til godt lederskab.

“Nye talenter gider ikke en ledelse, som de ikke kan respektere. Kan oldboysnetværk ikke transformere sig selv på alle niveauer, åbne dørene og sørge for at få mere diversitet i ledelsen og herunder sikre feminine færdigheder, det gælder inklusion af både kvinder og andre minoriteter, så selvudsletter virksomhederne sig på sigt ved at blive mindre konkurrencedygtige. Og mit indtryk er, at der er flere virksomheder, som har travlt med at leve op til de krav”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen