Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Anonymeeksamer

Undervisere og studerende mærker konsekvenserne af besparelser

Studerende mangler plads på studiet og feedback, mens undervisere oplever at have for mange arbejdsopgaver efter to-procents-besparelserne. Det er blandt konklusionerne i en ny undersøgelse.

Emneord:

56 procent af de studerende har inden for de seneste semestre oplevet, at der er blevet mere trængsel på deres studiested, og 37 procent har oplevet mindre feedback. Det viser en ny undersøgelse, som fagforeningen IDA har lavet blandt studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Fagforeningen skriver i en pressemeddelelse, at det får formand i IDA Thomas Damkjær Petersen til at efterlyse en politisk opbremsning af de årlige besparelser på landets uddannelsesinstitutioner.

”Vores uddannelsessystem skal ikke være en økonomisk malkeko. Uddannelse er ganske enkelt det råstof, som vi skal leve af. Det er et af de absolut vigtigste parametre, hvis vi fortsat skal være en seriøs spiller i en verden, hvor den teknologiske udvikling buldrer afsted. Omprioriteringsbidraget er en kæp i hjulet på fremtidssikringen af vores velfærdssamfund,” siger han i pressemeddelelsen.

Fagforeningen har ligeledes lavet en undersøgelse blandt underviserne på de samme uddannelser, og her viser det sig, at 70 procent oplever at have for mange arbejdsopgaver, mens 37 procent svarer, at mulighederne for at levere kvalitetsundervisning er forringet inden for de seneste to år. Det skriver Politiken.

Forringelser på alle uddannelser

Det er ikke kun på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, at man mærker konsekvenserne af to-procents-besparelserne, mener Sara Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd.

”Der er et indskrænket rum for alt det, vi som studerende mener skaber god uddannelseskvalitet. Det viser, at vi efter år med nedskæringer rammer kerneydelsen, som er undervisning. Det overflødige fedt er fjernet, så vi er der, hvor det gør ondt både på studerende og på undervisere”, siger hun til Politiken.

Magisterbladet har tidligere beskrevet, hvordan der også er stor utryghed på universiteterne i forbindelse med de fyringer, som besparelserne har ført med sig.

“Vi er nået ud over det punkt, hvor vi kan udvikle fleksible tilbud til alle de forskellige slags studerende vi har. Så bliver det pølsefabrik mere end universitet. Jeg kender eksempler på dygtige studerende der er smuttet på den konto,” sagde Olav W. Bertelsen, universitetslærernes formand i DM, i den forbindelse.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen