Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Smartphones

Din telefon er ved at lære at forstå dig – og det skal du være opmærksom på

Google har lanceret deres virtuelle assistent på dansk, der genkender, hvad du siger. Men hvordan virker teknologien bag den, hvad er potentialet, og hvilke farer der kan være forbundet med teknologien?

Emneord:
IT It

Din telefon har fået en ny kunstig intelligens. ’Google Assistant’ er nemlig lige blevet lanceret på dansk, og med den i lommen kan du sende SMS’er, søge på google, starte opkald, få vejrudsigten og meget mere blot ved hjælp af stemmen.

Teknologien fungerer blandt andet ved, at den automatisk lærer af brugernes adfærd forklarer Anders Søgaard, professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Han forsker i talegenkendelse og er blandt andet leder af et forskningsprojekt på området, som er finansieret af Google.

”Der er komplekst, når en kunstig intelligens skal fortolke, hvad du siger, og lige her i opstartsfasen vil der formentlig være en del fejl, ligesom man så med Google Translate i starten. Men i takt med at flere og flere bruger den, vil den blive forbedret. Hvis en bruger for eksempel siger det samme flere gange i træk, er det et tegn på, at noget ikke virker som det skal, og så tilpasser systemet sig. Den bliver altså finjusteret henad vejen”, forklarer Anders Søgaard.

I første omgang har google dog formentlig brugt lingvister til at udvikle talegenkendelsen, mener han.

”Google har brugt meget tid på at indsamle lyddata på dansk. For eksempel kan det være, at de har fået medarbejdere til at fingere samtaler med deres telefon, så de ved, hvordan man mere specifikt taler, når man taler ind i en telefon. De optagelser har lingvister så transskriberet, så assistenten kan lære selv at oversætte fra tale til tekst”, siger han.

Farer og potentiale

Potentialet med en teknologi som Googles er blandt andet øget tilgængelighed af information ifølge Anders Søgaard.

”De Google-tjenester, som mange af os i det daglige har god gavn af til at finde information, de bliver nu nemmere at tilgå for eksempelvis mennesker med synsnedsættelse eller dysleksi”, siger han.

På den anden side kan der også være farer forbundet med teknologien, pointerer han.

”Dels kan man forestille sig, at det kunne blive lidt irriterende, hvis alle gik rundt og snakkede med deres smartphones. Dels er der hele problematikken omkring privatliv. De her teknologier virker kun, fordi de ved noget om os”, fortæller Anders Søgaard.

Han mener dog ikke, at der er grund til bekymring.

”Tech-giganterne lytter allerede med i en eller anden udstrækning. Men de har pligt til at oplyse os om, når de gør det. Og det er i deres interesse at holde sig gode venner med forbrugere og politikere”, siger han.

Pernille Tranberg er ikke enig i, at der ingen grund til bekymring er. Hun er dataetisk rådgiver og medstifter af non-profit-tænketanken DataEthics.eu.

”Google lever af vores data, og de kommer også til at bruge det data, de får fra denne tjeneste. Hvis du gerne vil være transparent over for dem, kan du bare bruge tjenesten, men ellers ville jeg vente, til der kommer alternativer til den”, siger hun.

Der er alternativer på vej. Blandt andet specialiserer det franske firma Snips.ai sig i at udvikle løsninger til stemmestyrede assistenter, hvor ens privatliv er sikret. Og Apples Siri arbejder med dataetiske principper, der for eksempel gør, at alle dine identificerbare data bliver på din Apple-enhed, så den er ifølge Pernille Tranberg også bedre end Google Assistant.

Hun ser Google Assistant som et led i en udvikling i retning af, at de store teknologifirmaer ikke kun indsamler data om os på vores computer, men også i vores hjem og dagligdag.

”Man er ved at udvikle et ’internet of things’, hvor dagligdags ting bliver koblet på internettet. For eksempel lamper og højtalere”, siger hun.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen