Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
082018_p22

Carla får 5.275 kr. i SU og betaler 5.400 kr. for sit kollegieværelse

Carla Fledelius måtte vente et halvt år på en dyr studiebolig. Alligevel føler hun sig privilegeret. Med et rentefrit lån på 1.500 kr. fra forældrene slipper hun for at arbejde ved siden af studierne.

Emneord:

Juice: 4,50 kr. Rugbrød: 15 kr. Spegepølse: 11,50 kr. 

Noten på mobiltelefonen vidner om, at Carla Fledelius er en omhyggelig bogfører. Når huslejen er betalt, har hun et rådighedsbeløb på 2.000 kr., og derfor skal der føres regnskab over hvert eneste udgift. De fleste beløb lægges i Aldi på Øresundsvej.

“Jeg lever af pasta, rugbrød og pålæg fra Aldi. Det gør jeg virkelig. Jeg køber sjældent grøntsager, for holdbarheden er begrænset, og de kræver som regel flere ingredienser. Og hvis jeg kan se, at rugbrødet er ved at blive for gammelt, så spiser jeg kun det. Så nogle gange er der rugbrødsmad morgen, middag og aften”.

Den 21-årige nordjyde og studerende på religionsvidenskab på Københavns Universitet smiler bredt, mens hun fortæller om sit mådeholdne studieliv. Det skyldes nok, at hun trods en eksorbitant husleje på 5.400 kr. for et lille kollegieværelse i Lergravsparken på Amager elsker livet i København.

“Jeg kommer fra en lille by en halv time fra Aalborg, og jeg er ikke en stor fan af Aalborg. Så det var Aarhus eller København, og jeg har ikke fortrudt. Jeg er vildt glad for København”.

Også selvom mulighederne på et SU-budget er begrænsede. I Carlas tilfælde virkelig begrænsede.

“Med min husleje er det en vild luxury at bruge 95 kr. på at gå i biografen, så det sker meget sjældent. Og jeg går aldrig i byen, for det er ikke min ting. Så weekenderne bruger jeg på at læse lektier og spare penge”.

Hendes budget ser sådan her ud: SU og boligstøtte giver en indtægt på 5.815 kr. efter skat. Når huslejen er betalt, er der 415 kr. tilbage. Det kan man ikke klare sig for, og da hun vil undgå at arbejde ved siden af studierne – det har hun dårlige erfaringer med fra gymnasiet – låner hun 1.500 kr. skattefrit af sine forældre.

“Meningen er, at jeg skal betale dem tilbage, når jeg kan. Jeg havde tænkt mig at tage SU-lån, men min mor ville ikke have, at jeg gældsatte mig. Så lånet er en kæmpe hjælp”, siger hun.

Carlas forbrug på mad og dagligvarer er en del lavere end det minimumsbudget for enlige kvinder, som Nordea har udarbejdet for Magisterbladet, men Carla er ikke typen, der jamrer. Hun har mødt flere enlige mødre på studiet, der har det langt hårdere.

“Selvfølgelig er det træls at skulle tænke over hver eneste krone, jeg bruger. Men jeg har mulighed for at låne penge rentefrit, så der ikke er noget, der hjemsøger mig senere, og så jeg slipper for at arbejde. Det er jo ikke alle, der har den mulighed”, siger hun.

Én ting er hun dog meget villig til at bytte ud. Kollegieværelset til 5.400 kr.

“Jeg stod i kø til det i et halvt år, selvom jeg kommer fra Nordjylland og stod forrest i køen. Og da jeg sagde ja til værelset, røg jeg samtidig ud af køen, så det er uvist, hvornår jeg får noget billigere”, siger hun.

Og forhåbningerne er ikke store.

“Jeg søgte også efter at bo sammen med andre i en 2V’er, men det er heller ikke specielt billigt, ofte faktisk det modsatte, og så er det uden el og vand. Folk er så desperate, at der straks er 60 henvendelser, når noget kommer op på Facebook. Det er fuldstændig umuligt at få en lejlighed til en nogenlunde normal pris”.



Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen