Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Forskerskriver1200

Eksplosion af humanister ansat i private job

Antallet af humanister i arbejde inden for den private sektor er steget med 52 procent mellem 2010 og 2017, viser tal fra Danmarks Statistik. Der er stor efterspørgsel på humanister, mener arbejdsmarkedsforsker.

Emneord:

”Humanister kan mere end at bøje russiske verber og læse højt af Johannes V. Jensen”, konstaterer arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, i seneste udgave af bladet DM Privat.

Tal fra en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for Dansk Magisterforening, tyder på, at han har ret. Der er nemlig sket en kraftig vækst i antallet af privatansatte humanister. Fra 2010 til 2017 er der kommet 7.935 flere humanister i et privat job svarende til en stigning på 52 procent, skriver DM Privat.

“Humanister har fundet ud af, at de kan mere og skal mere i deres jobsøgning, så de kommer uden for den offentlige sektor. Jeg tror, man har gjort noget ekstra for at have øjnene åbne for den private sektor”, siger Henning Jørgensen i bladet.

Samlet set er 38 procent flere humanister kommet i job i 2017 i forhold til 2010.

Øget opmærksomhed
Forklaringen på den store vækst er ikke kun, at humanisterne har fået øjnene op for det private arbejdsmarked ifølge Henning Jørgensen.

Man har fra politisk side prioriteret privat vækst frem for offentlig vækst, og så er arbejdsgivere og jobcentre blevet mere opmærksomme på humanister, mener professoren.

Den udvikling vil fortsætte i fremtiden, tror han.

“Humanister kan både nu og i fremtiden honorere de krav, der er til at omstille sig. De forstår forskellige sprogområder, forskellige kundegrupper, kan kommunikere, kan ramme forskellige målgrupper og har stor kulturforståelse. Det kræver det moderne arbejdsmarked”, siger han til DM Privat.

De privatansatte humanister har ifølge tal fra Danmarks Statistik især fundet job inden for ”handel” (2.957 jobs), ”forlag, tv og radio” (2.116 jobs), ”undervisning” (2.068 jobs), ”rådgivning” (2.060 jobs) og ”it- og informationstjenester” (1.968 jobs).

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen