Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
CBSStudiemiljoe1200

CBS vil stoppe nye samarbejder med Danske Bank efter hvidvaskskandale

Hvidvaskskandalen i Danske Bank er blevet for meget for ledelsen på CBS. Danske Bank er universitetets bank og finansierer forskningsprojekter på universitetet, men der vil ikke blive indgået nye aftaler med banken, før en ny topledelse har genskabt den tabte tillid til banken, skriver direktionen på CBS's intranet ifølge CBS Wire og finans.dk.

Emneord:
CBS's tætte forbindelser til Danske Bank er blevet genstand for både intern og ekstern kritik i forbindelse med den verserende hvidvaskskandalen, der blandt andet har kostet den nu tidligere administrerende direktør Thomas Borgen jobbet.

En af dem, der kom under beskydning, var professor Steen Thomsen, som på magisterbladet.dk fik kritik for at forsvare Danske Banks ledelse i hvidvaskskandalen uden at angive sine tætte forbindelse til banken. Herunder at Danske Bank har finansieret en stor del af et igangværende forskningsprojekt, ligesom bestyrelsesformand Ole Andersen er adjungeret professor på det center, hvor Steen Thomsen er daglig leder.

Men CBS har også Dansk Bank som sin faste bankforbindelse, ligesom banken, som beskrevet i universitetsavisen CBS Wire, er en af de største bidragsydere til CBS i form af eventsponsorater, forskningsdonationer i millionklassen og et logosponsorat af et auditorium på CBS. Og det tætte samarbejde fik to CBS-forskere til at sige, at et eventuelt fortsat samarbejde ville belaste CBS som uafhængig forskningsinstitution.

Dengang ville rektor Per Holten-Andersen ikke gøre op med samarbejdet med Danske Bank. Men nu har universitetsledelsen skiftet holdning. I et indlæg på CBS's intranet skriver direktionen, at banken har svigtet sit ledelsesansvar, sine medarbejdere og det danske samfund. Og at topledelsens ageren derfor "ikke er et forbillede" for CBS's studerende. Hovedpointerne fra indlægget er efter omtale i CBS Wire og på finans.dk nu også udsendt som pressemeddelelse.

"Vi har derfor besluttet, at CBS ikke vil indgå nye samarbejder med Danske Bank, før der udpeges en ny topledelse, og denne har vist, at den gennem en kritisk dialog med omverdenen vil søge at genskabe den tabte tillid til banken", udtaler rektor Per Holten-Andersen i pressemeddelelsen.

Millionsamarbejde fortsætter
Selv om CBS nu tager afstand til Danske Bank ved at stoppe for fremtidige samarbejdsmuligheder, så er der i forvejen en række projekter i gang, som ikke vil blive stoppet, oplyser CBS.

I alt drejer det sig om forskningsprojekter for i alt 21,5 mio. kr., som Danske Bank har været med til at finansiere. Ifølge CBS Wire har banken doneret 9 mio. kr. ud af de i alt 21,5 mio. kr.

Derudover er Danske Banks bestyrelsesformand adjungeret professor frem til 2020, ligesom Danske Bank har et såkaldt 'corporate partnership' med CBS. Men hvis det tætte samarbejde skal fortsætte også i fremtiden, skal banken hanke op i sig selv, skriver CBS-ledelsen til de studerende og ansatte på CBS.

I sin egenskab af business school vil universitet nemlig gerne uddanne studerende, som har en skarp forståelse af ansvarlighed og ansvarlig ledelse.

"Men der er absolut ingen tvivl om, at vi vil være særligt opmærksomme på vores samarbejdsrelationer, og hvilken retning Dansk Banks topledelse bevæger sig de kommende måneder", forklarer CBS-rektoren i pressemeddelelsen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Administrationschef søges til biomedicinsk elitecenter på Københavns Un...

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Syddansk Universitet

Lektorat i dansk sprog og kommunikation

Syddansk Universitet

Aarhus Universitet

Ambitiøs uddannelseskonsulent til DPU i København

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen