Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
sana1200

Sexchikane kortlægges på alle universiteter

Interesseorganisation Danske Universiteter er gået sammen med Danske Studerendes Fællesråd for at afdække sexchikane på landets otte universiteter. ”God startposition for at løse problemet”, siger forkvinden for studenterorganisationen.

Emneord:

Danske Universiteter og Danske Studerendes Fællesråd har torsdag udsendt et elektronisk spørgeskema til samtlige indskrevne studerende på landets otte universiteter. Målet er at undersøge og afdække universitetsstuderendes oplevelser af seksuel chikane.

”Formålet med undersøgelsen er at få større viden om den seksuelt krænkende adfærds kontekst og karakter. Undersøgelsen skal gøre universiteterne klogere på, hvor man kan sætte ind og afhjælpe eventuelle problemer med seksuelle krænkelser af forskellig art”, skriver Danske Universiteter i en pressemeddelelse.

En rundspørge foretaget af Magisterbladet i februar blandt 811 kvindelige studentermedlemmer af Dansk Magisterforening viste bl.a., at 8 pct. havde oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiet inden for det seneste år. 

22 pct. havde oplevet kønschikane, defineret bredt som fx nedsættende kommenterer og vittigheder om deres køn, mens 2 pct. havde oplevet krænkende tilnærmelser fra en, som havde en magtrelation til dem på universitet.

Den nye undersøgelse vil dog kortlægge sexchikane på samtlige universiteter i landet, og det glæder forkvinde for Dansk Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost, der påpeger, at undersøgelsen er vigtig, uanset hvad resultatet måtte blive.

”Vi har indgået det her samarbejde med Danske Universiteter for at belyse og få mere indsigt på det her område. Det er en god startposition, hvis man skal finde eventuelle løsninger og meningsfulde tiltag mod sexchikane på universiteterne. Og det gør vi bedst ved at få større kendskab til området”, siger Sana Mahin Doost.

"Universiteterne vidste ikke, hvad der foregik"
Studenterforkvinden fremhæver blandt andet en anonym plakataktion på DTU i vinters, hvor nogle studerende havde delt deres erfaringer med sexchikane på studiet i form af citater.

”Den debat, der foregik bar præg af, at universiteterne ikke vidste, hvad der foregik, og det ved de stadig ikke helt. Så det er fuldstændig afgørende, at universiteterne ved, hvor de skal sætte ind, hvor problemerne forekommer, og om der er nogen mønstre, der går igen. Så er det måske nemmere at gøre noget ved det”, siger Sana Mahin Doost.

Det elektroniske spørgeskema, der er udarbejdet sammen med analysebureauet Analyse og Tal, er tilgængeligt for universitetsstuderende fra den 3. maj til den 17. maj. Og resultaterne forventes at blive offentliggjort efter sommerferien 2018, skriver Danske Universiteter.

Hvad er næste skridt for jer i Danske Studerendes Fællesråd?
”Nu må vi vente til resultaterne er færdiganalyserede. Men vi vil fortsætte den tætte dialog med Danske Universiteter, så der kan skabes nogle gode løsninger og ordentlige rammer for et trygt studiemiljø”, svarer forkvinden.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen