Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Kornmark1200x628

Rigsrevisionen: Udflytning koster viden og øger sygefraværet

Hver tredje af de udflyttede statslige institutioner har haft vanskeligere ved at rekruttere medarbejdere med relevante kompetencer, og sygefraværet er steget hos knap halvdelen af de udflyttede institutioner, konkluderer Rigsrevisionen i en ny beretning.

Emneord:

Selvom ministeriernes arbejde med at udflytte de statslige arbejdspladser samlet set har været varetaget hensigtsmæssigt, så har udflytningen af de knap 4000 statslige arbejdspladser haft en række negative konsekvenser. Både for borgere og virksomheder.

Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny beretning til Finansministeriet, hvor det konkret er undersøgt, hvordan det er gået med at forberede og implementere udflytningen de fire statslige institutioner Nævnenes Hus, Statens Administration, Landbrugsstyrelsen og Geodatastyrelsen.

"3 af de 4 udvalgte undersøgte institutioner har haft vanskeligt ved at opfylde deres mål for produktionen, der i forvejen var blevet nedjusteret på grund af udflytningen", lyder konklusionen. 

I beretningen henviser Rigsrevisionen bl.a. til, at ca. en tredjedel af institutionerne efter udflytningen har haft vanskeligere ved at rekruttere medarbejdere med relevante kompetencer end før udflytningen.

Halvdelen af de udflyttede institutioner vurderer samtidig, at opgavevaretagelsen er påvirket negativt med hensyn til produktivitet, kvalitet og sagsbehandlingstider.

Fremført fra starten af
At Rigsrevisionen kommer frem til den konklusion overrasker ikke arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet Bent Greve.

"Det er jo faktisk præcis nogle af de kritikpunkter, der har været fremført fra starten af i diskussion om udflytningen", siger Bent Greve og påpeger:

"Når man udflytter arbejdspladserne så hurtigt, som det er sket her,  så vil der være en række negative konsekvenser for medarbejderne", siger Bent Greve.

Han forklarer, at nu skal man fokusere på, hvor hurtigt de enkelte arbejdspladser kan komme tilbage til en normal tilstand.

"Der vil altid være en række udfordringer forbundet omlægning eller udflytning af arbejdet og desuden store risici for både et videns- og produktionstab, som man ikke bare kan indhente", siger Bente Greve

Desværre ikke nye viden
Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen understreger, at de mange negative konsekvenser ved udflytningerne, som Rigsrevisionen fremlægger, desværre ikke er ny viden.

"
Vores egne tal viser på samme måde, at det på en lang række arbejdspladser har været svært at fastholde nøglemedarbejdere og chefer i forbindelse med flytningerne”, siger Camilla Gregersen.

Magisternes formand mener, at det er indlysende, udflytningerne får negative konsekvenser for kvaliteten og mængden af opgaver, der bliver løst.

"Det bør regeringen kompensere for, så de nye arbejdspladser kan komme godt fra start. De ansatte, der skal starte op de nye steder, skal have gode vilkår for at løse de vigtige opgaver", siger Camilla Gregersen

Stigende sygefravær
Også sygefraværet er blevet væsentligt forværret blandt de undersøgte institutioner i udflytningsprocessen. Sygefraværet er således steget hos knap halvdelen af institutionerne, siden beslutningen om udflytning blev truffet.

"For mig at se er det helt afgørende, at de nye arbejdspladser hurtigt får etableret en ny samarbejdsstruktur og får valgt tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. De er det væsentlige bindeled mellem leder og medarbejdere og helt centrale for videndelingen om, hvordan det går på arbejdspladsen", siger Camilla Gregersen.

Ifølge Bente Greve vil statslige arbejderpladser i nærheden af de store byer rundt omkring i landet formentlig have langt større chance for at nå en normaltilstand igen. For i nærheden af de store byer er det nemmere at rekruttere nye medarbejdere, eller at få de videnstunge ansatte til at flytte med. I de mindre byer længere væk fra landets knudepunkter, vil det være langt sværere at opnå den samme kvalitet, som før flytningen.

"Det er fornuftigt, at man prøver at sikre en balance i alle dele af landet. Men problemet er, at regeringen har flyttet alt for mange på én gang. Havde man lavet udflytningen i lidt langsommere tempo, havde de negative konsekvenser måske nok været noget mindre", siger Bent Greve.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Give-Egnens Museum

Museumsleder til Give-Egnens Museum GEM

Give-Egnens Museum

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen