Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
AalborgUniversitet628

Ny drejning: Ledige AAU-dimittender får ikke dagpenge til at læse manglende fag

Over 100 dimittender fra Aalborg Universitet har gennemført deres uddannelse med for få ECTS-point på grund af en administrativ fejl. Nu skal de have lov til at læse de resterende fag uden de påføres udgifter, har Uddannelsesministeriet fastslået. Men er de ledige, mister de dagpengene, viser et nyt svar nu.

Emneord:
I en årrække har en række uddannelser på Aalborg Universitet ikke levet op til retningslinjerne om, at studerende på tofaglige områder skal have 120 ECTS point på deres sidefag. Det skyldes en administrativ fejl på universitetet, som stadig er under udredning.

Det betyder, at i hvert fald 126 kandidater fra AAU, som gennem de seneste ti år har afsluttet deres uddannelse, har afsluttet deres uddannelse med for få ECTS-point.

Deres eksamener er alligevel gyldige, fastslog Styrelsen for Uddannelse og Forskning for nyligt. Men dimittenderne bliver nødt til at læse ekstra fag, hvis de vil i gang med et pædagogikum og have undervisningskompetence som fx gymnasielærer. Det kan dog risikere at blive en dyr omgang.

For nogle vil det måske ren økonomisk være umuligt at læse de fag, de har ret til, på trods af at Styrelsen også har fastslået, at dimittenderne skal kunne læse de manglende fag, uden at de ”påføres udgifter eller væsentlig ulejlighed”. For er nogle af de 126 dimittender på nuværende tidspunkt ledige, så kan de ikke læse de manglende fag, uden at de mister retten til dagpenge. Det fastslår STARS under Beskæftigelsesministeriet i et svar til Magisterbladet. Det er på trods af at Uddannelsesministeriet jo ellers har fastslået, at dimittenderne ikke må påføres økonomiske gener, mens de læser fagene.

”I forhold til nærværende problemstilling er der tale om færdiggørelse af en uddannelse, som udbydes som fuldtidsuddannelse, og som berettiger til SU. Det er STARS vurdering, at det generelt ikke er muligt at følge den manglende del af den omhandlede uddannelse med ret til dagpenge”, udtaler STARS i en skriftlig svar til Magisterbladet.

LÆS OGSÅ: Kandidater fra Aalborg Universitet kan have ugyldigt eksamensbevis

Mister retten til dagpenge

Beskæftigelsesministeriet henviser i øvrigt til at tidligere notat, som er sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Her står det, at det helt grundlæggende princip i dagpengesystemet er, at et ledigt medlem af en a-kasse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne modtage dagpenge.

”Hvis et medlem deltager i uddannelse, kan der rejses tvivl om, hvorvidt den pågældende reelt samtidig står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder primært har fokus på jobsøgning”, lyder det i notatet.

Stars skriver videre, at det ikke på forhånd kan afvises, at der kan være enkeltstående tilfælde, hvor der kan være mulighed for at anvende de nævnte undtagelser. Det anbefales derfor, at den pågældende dagpengemodtager kontakter sin a-kasse for at afklare sine muligheder.

Men forsikringschef i Magistrenes A-kasse (MA) Niels Bjerre fastslår, at man i a-kassen ikke er i tvivl om, at de ledige dimittender, som skal læse resterede ECTS-point ikke kan få dagpenge, hvis de vil læse de manglende fag.

”Det er ikke dagpengeretten som dimittend, de mister. Det er retten til dagpenge mens de læser det fag, de mangler. Det kan virke urimeligt, men vi har ikke nogen mulighed for at dispensere”, udtaler Niels Bjerre til Magisterbladet.

LÆS OGSÅ: Afgørelse: AAU-eksamensbeviser er gyldige

Mangel på dispensation er ærgerlig
På Aalborg Universitet er man ærgerlig over, at dimittenderne, som helt uforskyldt er blevet ramt af fejlen, ikke kan få dispensation for dagpengereglerne, fastslår prorektor på AAU Inger Askehave.

”Det er ærgerligt, at systemet ikke giver mulighed for at dispensere. Vi har ingen indflydelse på disse regler, men håber, at der kan findes en løsning i dagpenge og A-kasse systemet”, siger prorektoren.

Hun understreger, at universitet ikke har kendskab til, hvor mange ledige dimittender fra AAU, der kan blive ramt af afgørelserne fra henholdsvis Styrelsen for Uddannelse og Forskning og STARS, hvor dimittenderne på den ene side får ret til at læse de resterende fag uden de ”påføres udgifter”, men alligevel mister dagpengene, hvis de ønsker at læse de resterende fag, hvis de er ledige.

”Det kan vi ikke sige. Vi har identificeret 126 dimittender indenfor de sidste 10 år, som jo potentielt kan være omfattet af problematikken. Men mon ikke langt de fleste af dem allerede er godt i gang med at bruge deres uddannelse på arbejdsmarkedet”, siger Inger Askehave.

LÆS OGSÅ: Aalborg Universitet: Selvfølgelig retter vi op

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen