Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
AgroBusinessPark

Nyt iværksætterforløb skal fastholde udenlandske forskere i provinsen

Unge forskere er eftertragtet arbejdskraft rundt om i landet, men det kan være svært for virksomheder uden for de store byer at tiltrække dem - og det gælder særligt de udenlandske forskere, der har svært ved at blive i landet, når deres forskningsprojekt udløber. Det er udgangspunktet for et nyt iværksætterforløb for ph.d.-studerende.

Emneord:

Aarhus Universitet og virksomheden Agro Business Park har indgået et samarbejde om et nyt iværksætterforløb for ph.d.-studerende.

Programmet bliver kaldt PHD-HUB FOULUM og giver ph.d.’erne adgang til seks måneders gratis kontorplads med fri sparring om forretningsudvikling i Agro Business Park, der ligger lige ved universitetets forskningscenter i Foulum. Her forsker 145 naturvidenskabelige ph.d.-studerende i agroøkologi, husdyrvidenskab, fødevarer, ingeniørvidenskab, molekylærbiologi og genetik.

Derudover bliver der arrangeret netværksarrangementer med lokale virksomheder og kurser med Viborg Business Development Center. Og så giver forløbet ECTS-point til ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet.

”Vi kombinerer de forløb, vi har generelt for iværksættere, og tilpasser det til ph.d.-studerende. De kan prøve andre muligheder af end den klassiske karrierevej på universitetet – enten som selvstændige eller som kvalificeret arbejdskraft til lokale virksomheder. Det handler om at tage deres viden og omdanne det til forretning”, siger projektleder Jacob Mogensen.

”Vi laver et særligt forløb for ph.d.’ere, fordi de kommer med mere videnstunge idéer, end dem vi normalt ser. Det betyder også, at det ofte er idéer, som kræver mere kapital end normalt, og det er en lidt særlig situation, som vi indretter forløbet efter”, siger han.

Forskere er stort potentiale for lokal vækst
Iværksætterforløbet skal hjælpe de ph.d.-studerende på tre måder:

  • Teste idéer: Kan forskningen blive til en forretning?
  • Give viden: Hvordan starter og driver man en virksomhed?
  • Udvide netværket: Hvor kan du møde andre, der hjælpe dig på vej? Og er der job i lokale virksomheder?

Forløbet er målrettet udenlandske ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet, selv om alle ph.d.-studerende er velkomne. ”Det kunne være din genvej til relevant information om, hvordan du bliver i Danmark efter dine studier”, lyder det i en brochure om programmet.

”Der kommer flere og flere ph.d.-studerende, og hvor pokker skal de blive af, når de er færdige? Universiteterne har i hvert fald svært ved at fastansætte dem”, forklarer Jacob Mogensen.

Idéen fik Jacob Mogensen selv efter at have læst en rapport om udenlandske unge, der tager en lang videregående uddannelse i Danmark, men har svært ved at blive i landet efterfølgende.

”Der bliver smidt en del ressourcer efter uddannelse af udenlandske kandidater, som med fordel kunne blive i Danmark. Arbejdskraft af den her kaliber er jo meget eftertragtet her i området. Det kan tit være svært at tiltrække højtuddannet, specialiseret arbejdskraft, når man kommer lidt væk fra E45 og Valby Bakke”.

Projektet er delvist finansieret af Viborg Kommune, delvist støttet af Uddannelses og Forskningsministeriet, og ledes af Agro Business Park, der arbejder med inkubation, innovation og investering. Og hvis det fungerer godt, skal modellen skaleres op.

”Det er også en prøveballon i forhold til at se, om vi kan brede det ud til andre steder i landet”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen