Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
kodning1200

Flere kvinder skal vælge tekniske it-uddannelser

Hver femte studerende på uddannelsen i softwareudvikling på IT-Universitet er en kvinde. Kvindelige rollemodeller, It-camps og coding caféer for kvinder i gymnasiet skal få endnu flere kvinder til at uddanne sig til programmør.

Emneord:
På et år er optaget af kvinder til uddannelsen i softwareudvikling på IT-Universitet steget med 10 procent, så kvinderne nu tæller 22 procent af de studerende. Og de hænger ved. Faktisk er frafaldet lavere for kvinder end for mænd. 3,1 procent af kvinderne er faldet fra, mens det gælder 5,2 procent af mændene.

”Det ser ud som om kvinderne holder ved, når de først har truffet beslutningen om at tage en ikke så traditionel uddannelse”, siger Camilla Rosengaard, kommunikationschef på IT-Universitetet. 

”Vi tilskriver det også, at gruppen af kvinder nu er vokset så meget, at de ikke længere er en minoritet og derfor trives bedre på studiet”, siger hun.

Kun for kvinder
De kvindelige studerende er ikke kommet helt af sig selv. Universitetet har de sidste to år arbejdet målrettet med at få unge kvinder til at interesse for it, og det arbejde kan fortsætte, efter at VILLUM FONDEN har valgt at støtte projektet med 2,8 millioner kroner. 

”Vi skal de næste tre år fortsætte med en lang række aktiviteter, målrettet kvinder i gymnasiet og på sabbatår”, siger Camilla Rosengaard.

IT-Universitetet har fx to gange om året holdt it-camps med plads til 40 kvinder. De har været fyldt op, og lige så mange har stået på venteliste. 

”Kvinderne siger, det betyder noget, at det kun er for kvinder. Det giver dem mere mod på at prøve det tekniske af med fx programmering”, siger Camilla Rosengaard, og fortæller, at kvinderne ofte får afmystificeret, hvad programmering egentlig er.

”Derfor vil vi fortsætte med it-camps for kvinder i påskeferien og i efterårsferien, hvor 80 kvinder om året kan få noget hands on-erfaring med programmering”, siger hun.

Studerende underviser gymnasieelever
En anden mulighed for at snuse til programmering er at deltage i kodecaféer for kvindelige gymnasieelever på universitetet sidst på eftermiddagen, hvor kvindelige studerende underviser i programmering.

Herudover vil universitet lave en rollemodelkampagne for kvinder i gymnasiet og på sabbatår, deres forældre og underviserne i gymnasiet.

For selv om digitaliseringen er blevet mainstream, mener IT-Universitet, at mange stadig betragter it-uddannelser som softwareudvikling og data science som nichefag, som primært er forbeholdt mænd.

”Det er utrolig vigtigt, at både mænd og kvinder er med til at præge den digitale udvikling, så fremtidens teknologier afspejler alles behov”, siger Mads Tofte, rektor på IT-Universitetet i en udtalelse fr IT-Universitetet.

”Samtidig er der i disse år en enorm efterspørgsel på it-specialister, som vi kun kan dække, hvis vi får hele talentmassen med”, siger han.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Arkivar - Grønlands nyere historie

Grønlands Nationalmuseum

Københavns Universitet

Projektleder til implementering af et nyt budgetsystem

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

HR-partner til Aarhus Universitet i Roskilde

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen