Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
CamillaGregersenLillaJakkeSortBluse1200x900

Efter nye udflytningsafsløringer: DM opfordrer regeringen til at satse på dobbeltbemanding i ny udflytningsrunde

De styrelser og nævn, som var en del af regeringens første udflytningsrunde, er blevet bedt om at evaluere processen og komme med anbefalinger før den nye runde. I en aktindsigt er en stor del af kritikken blevet mørklagt, men Dagbladet Politiken har fået fat i de originale svar uden overstregninger. DM opfordrer regeringen til at satse på dobbeltbemanding i ny udflytningsrunde.

Emneord:
Faglige organisationer som Dansk Magisterforening har længe offentligt givet udtryk for, at der har været behov for en grundig evaluering af den første runde af udflytninger for at finde ud af, hvordan det er gået med rekrutteringen af akademisk arbejdskraft til de styrelser og nævn, som er flyttet væk fra hovedstadsområdet.

Og selv om Finansministeriet i en aktindsigt til Politiken har mørklagt en stor del af de svar, som de implicerede styrelser og nævn har sendt i forbindelse med evalueringen af den første bølge udflytninger, så er det lykkedes for avisen at få fat i de oprindelige breve uden overstregninger.

Svarene taler deres tydelige sprog om store problemer med at rekruttere AC’ere (akademiske medarbejdere, red.) og akademikere til chefstillinger.

Et godt eksempel er Landbrugsstyrelsen, som oplyser, at det er gået godt med at ansætte sagsbehandlere til styrelsen nye arbejdspladser i Sønderjylland, mens det er gået dårligere med at finde akademisk arbejdskraft:

”Det har til gengæld været vanskeligere at rekruttere AC’ere og særligt vanskeligt at rekruttere ledere især på kontorchefniveau”, skriver styrelsen i sit svar.

DM: Sats på dobbeltbemanding i overgangsperioden
Selv om svarene fra de allerede udflyttede styrelser og nævn viser, at det har været mere end svært at rekruttere især AC’ere (akademiske medarbejdere) og akademikere til chefstillinger, så har regeringen i forrige uge netop fremlagt en plan for at flytte yderligere 4.024 statslige arbejdspladser væk fra hovedstadsområdet.

Men de lækkede svar fra styrelserne kommer ikke bag på Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening. Hun mener, at det ”siger sig selv”, at det er svært at udskifte hele staben af akademiske medarbejdere, som har specialviden på området, med medarbejdere, der skal sætte sig ind i stof fra bunden. Og sådan ville det ifølge DM-formanden være uanset den geografiske lokation.

”Derfor bør politikerne prioritere en længere periode med dobbeltbemanding med en kollegial oplæring i København. Det er naturligvis omkostningstungt, men jeg mener, at det vil betale sig på længere sigt, da viden bliver fastholdt, og sagsbehandlingstiderne holdt nede”, forklarer Camilla Gregersen.

Hun opfordrer regeringen til at anerkende de økonomiske udfordringer, der følger med dens politiske projekt. For lige nu ser hun en udflytningsrunde, som reelt ender som en sparerunde med færre kolleger til at løse opgaverne og dermed ringere service til alle borgerne.

”Dernæst bør regeringen sikre, at der er faglige stærke netværk, der hvor arbejdspladserne flytter hen. Det er der flere gode eksempler på i runde to, men flytningen af Dansk Sprognævn til Bogense er et eksempel på det modsatte, for nævnet bliver hevet væk fra et universitetsmiljø, som de er stærkt afhængige af i dagligdagen”, påpeger Camilla Gregersen.

Den ansvarlige minister for udflytningen, Sophie Løhde (V), afviser overfor Politiken, at regeringen skulle have undervurderet omfanget af den opgave, som de enkelte styrelser og nævn står overfor, når de skal flytte.

”Vi har sagt fuldstændig klart fra start af, at det her kommer til at koste kræfter og ressourcer, og vi kommer til at se institutioner, som i en periode taber flyvehøjde”, siger ministeren til avisen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen