Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Folketingssalen_1200

Nu er der politisk flertal for at afskaffe uddannelsesloftet

Liberal Alliance fortæller i forbindelse med deres nye uddannelsesudspil, at de nu går ind for at afskaffe uddannelsesloftet efter næste valg. Dermed er der et flertal i Folketinget, der vil afskaffe reglen.

Emneord:

"Staten skal ikke bestemme, hvordan man sætter sin uddannelse sammen”.

Sådan siger Liberal Alliances politiske ordfører Christina Egelund torsdag til Jyllands-Posten med reference til det såkaldte uddannelsesloft. Efter næste folketingsvalg vil partiet nemlig afskaffe loftet, meldte de torsdag ud i forbindelse med et nyt uddannelsesudspil.

Uddannelsesloftet blev indført i 2016 med støtte fra hele blå blok samt Socialdemokratiet. Uddannelsesloftet betyder, at man skal vente minimum 6 år, fra man har afsluttet en uddannelse til, at man kan begynde en ny.

Siden 2016 er der dog sket en udvikling. Tidligere på året samlede et borgerforslag om afskaffelse af uddannelsesloftet 50.000 underskrifter og fik dermed som det første borgerforslag nok underskrifter til, at Folketinget skulle tage stilling til det.

I maj blev borgerforslaget stemt ned i Folketinget, men allerede en måned senere meldte Socialdemokratiet ud, at de havde skiftet kurs og nu støttede en afskaffelse af uddannelsesloftet. Liberal Alliances udmelding betyder derfor, at der nu er et politisk flertal, som vil afskaffe uddannelsesloftet.

Men måske bliver det allerede på den her side af folketingsvalget, at uddannelsesloftet bliver fjernet. I hvert fald vil SF stille et beslutningsforslag i Folketinget, så snart politikerne er tilbage fra sommerferie, fortæller gruppeformand Jacob Mark til TV 2.

Drømmedræberen

Nyheden glæder forkvinde for DM Studerende Lea Friedberg i en sådan grad, at hun udbryder et ”halleluja”, da Magisterbladet ringer til hende.

”Jeg er meget imod uddannelsesloftet. Det har betydet, at dygtige unge er blevet fanget i uddannelsessystemet. Det har hæmmet mulighederne for at dygtiggøre sig samt at skabe de tværfaglige kompetencer, der er så vigtige i vores samfund”, fortæller hun.

Hun understreger desuden de menneskelige konsekvenser, som uddannelsesloftet har haft:

”Uddannelsesloftet har været en drømmedræber. Og det har været med til yderligere at presse og stresse studerende. Mit håb er, at den afskaffelse af uddannelsesloftet, som forhåbentlig kommer, kan være med til at veje lidt op for den følelse af spændetrøje, som mange unge under uddannelse har”.

Lea Friedberg er også meget skeptisk overfor, hvorvidt uddannelsesloftet har haft en samfundsøkonomisk gavnlig effekt.

”Man har tabt mange penge på, at folk er droppet ud af deres uddannelser, fordi de ikke har turdet gøre dem færdig. Eller på folk, der er flyttet til udlandet for at få en uddannelse der. Jeg håber, det her har været en lærestreg for politikerne. Hele det økonomiske rationale har været menneskeblindt: Du kan ikke tvinge folk til at opgive deres drømme. De studerende skal nok finde et smuthul, så de alligevel får deres drømmeuddannelse”, siger hun.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Administrationschef søges til biomedicinsk elitecenter på Københavns Un...

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Syddansk Universitet

Lektorat i dansk sprog og kommunikation

Syddansk Universitet

Aarhus Universitet

Ambitiøs uddannelseskonsulent til DPU i København

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen