Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
TroelsLundPoulsen-presse

Minister åbner for bedre beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er klar til at kigge på at ændre loven for at sikre bedre beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter, efter arbejdsmiljørepræsentant og Akademikerne tabte sag om fyring ved Højesteret.

Emneord:
Er det i orden at fyre en arbejdsmiljørepræsentant i en virksomhed, hvis vedkommende ikke er dækket af en overenskomst? Ja, fastslog en Højesteretsdom i november måned sidste år.

Men nu melder beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sig klar til politiske drøftelser om, hvordan man kan sikre arbejdsmiljørepræsentanter mod fyring på samme grundlag som tillidsrepræsentanter er det.

Det kom frem på et åbent samråd onsdag i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, hvor beskæftigelsesministeren var indkaldt af Enhedslisten og SF, som ønskede svar på, om den aktuelle sag giver ministeren anledning til at ændre på retspraksis eller selve arbejdsmiljøloven.

Troels Lund Poulsen påpeger, at han vil sørge for, at dommen indgår i arbejdet fra regeringens Arbejdsmiljøekspertudvalg, som skal gentænke arbejdsmiljøindsatsen. Det arbejde skal være færdig i september.

"Ekspertudvalget bestemmer selv, hvordan det arbejder, men dette bliver et tema vi skal diskutere videre. I det omfang Ekspertudvalget ikke kommer i dybden med dette tema, vil jeg selv tage det op. Det løfte giver jeg i dag", sagde Troels Lund Poulsen på samrådet.

Dom: I orden at fyre arbejdsmiljørepræsentant
Det åbne samråd kom på baggrund af en dom ved Højesteret den 29. november 2017, som fastslog, at det var i orden, at en privat virksomhed uden overenskomst fyrede en arbejdsmiljørepræsentant.

Det drejede sig om en kvindelig bibliotekar og arbejdsmiljørepræsentant hos Carlsberg Business Solutions, som havde påtalt, at der var problemer med det psykiske arbejdsmiljø på IT-afdelingen.

Ifølge de fleste overenskomster vil en arbejdsmiljørepræsentant være særligt beskyttet, men hverken hende eller kollegerne var dækket af en overenskomst, og der var heller ikke hjælp at hente i lignende overenskomster på området.

Arbejdsmiljørepræsentantens sag blev ført af Akademikerne, der blandt andet har argumenteret for, at kvinden er beskyttet på linje med en tillidsrepræsentant, fordi der i Industriens Funktionæroverenskomst er en sådan beskyttelse. Den dækker nemlig edb-arbejde, som må siges at være dækkende for arbejdet i den IT-afdeling, hvor kvinden arbejdede.

Men den holder ikke, indvendte DI, som førte sagen for Carlsberg Business Solutions. Det står nemlig udtrykkeligt i Industriens Funktionæroverenskomst, at den ikke dækker akademikere. Det argument anerkendte Højesteret. Landsretten havde ellers tidligere givet Akademikerne medhold i sagen.

Dommen betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal betale lidt over 274.000 kroner tilbage til sin tidligere arbejdsgiver.

Hul i loven
Beskæftigelsesordfører for SF Karsten Hønge fastslår, at der med dommen fra Højesteret er opstået et hul i loven, og det hul skal lukkes.

"Beskyttelsen af en arbejdsmiljørepræsentant må ikke være afhængig af, om der er en kollektiv overenskomst eller ej på arbejdspladsen. Når Højesteret er nået frem til denne håbsløse dom, så må vi gå ind politisk og sørge for at beskytte bedre", sagde Karsten Hønge på samrådet.

Også beskæftigelsesordfører fra Enhedslisten Christian Juhl er meget kritisk overfor Højesteretsdommen. Han henviser til, at arbejdsmiljørepræsentanter ifølge arbejdsmiljøloven paragraf 10 stk. 2 burde være beskyttet mod fyring på samme måde som en tillidsrepræsentant.

"Jeg kan ikke forstå, hvordan en Højesteretsdommer kan læse loven anderledes. Det har aldrig været et problem før, og bliver dette ny praksis. kan det få store følger for en række arbejdsmiljørepræsentanter", sagde Christian Juhl på samrådet og fastslog:

"Det er hamrende vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentant kan tage problemer med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen uden op, uden at skulle frygte for sit job".

Klar til lovændring
Troels Lund Poulsen påpeger, at dommen viser, at beskyttelsen af arbejdsmiljørepræsentanter ikke gælder i alle tilfælde.

"Nu skal vi lige trække luften ind, og jeg vil gerne tage afsæt i videre drøftelser på baggrund i Ekspertudvalgets arbejde", sagde Troels Lund Poulsen.

Ministeren melder sig dog også klar til at kigge på at lave en lovændring, hvis der er politisk flertal for det.

"Jeg kan ikke fremsætte forslag om en lovændring i denne Folketingssamling, men først i næste, hvis det er det, vi bliver enige om", fastslog Troels Lund Poulsen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen