Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
FlemmingVinther628

Offentligt ansatte: Ingen ny OK uden betalt frokostpause

Det er meget, meget svært at forestille sig en ny overenskomst på det offentlige område, hvis ikke den betalte frokostpause indgår i aftalen, siger topforhandler.

Emneord:
Den betalte frokostpause er blevet et centralt stridspunkt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i staten. For er den en sikret ret i overenskomsten eller er den en kutyme?

Det stridspunkt skal afklares, hvis der skal lande en aftale på bordet med en ny overenskomst inden april 2018. Det er således "meget, meget svært at forestille sig en ny overenskomst (OK) stemt hjem", uden dette er endeligt afklaret, siger Flemming Vinther, som er formand for Offentligt Ansattes Organisationers statslige forhandlingsområde.

"Jeg kan slet ikke se vores medlemmer stemme ja til en ny OK, hvor frokostpausen ikke skulle være en del af OK og dermed altså takke ja til 2,5 timers merarbejde om ugen uden løn", siger Flemming Vinther.

Moderniseringsstyrelsen, som samler Finansministeriets arbejde med økonomistyring, overenskomster og ledelse i staten, meddelte i et brev til de faglige organisationer den 9. oktober, at styrelsen betragter frokostpausen som en kutyme.

I starten af november omtalte en række af landet store medier, at styrelsen vil fratage de statsansatte deres betalte frokostpause. Men den udlægning afviste Moderniseringsstyrelsens vicedirektør Linda Nordstrøm Nissen i et debatindlæg i Politiken den 15. november.

"Uenigheden med de faglige organisationer består udelukkende i, om betalt frokostpause er en overenskomstsikret ret eller en lokal kutyme opstået på de enkelte arbejdspladser. Når Moderniseringsstyrelsen sender brevet til de faglige organisationer, skyldes det, at det af de faglige organisationer er blevet udlagt sådan, at en voldgiftskendelse om retten til betalt frokost for ansatte i Danmarks Radio uden videre kunne overføres til resten af det statslige område", skriver vicedirektøren.

Den enkelte arbejdsplads bestemmer selv
Det er efter Moderniseringsstyrelsen vurdering en forkert udlægning, som man ønsker at imødegå med brevet, skriver Linda Nordstrøm Nissen videre: 

"Det er rigtig ærgerligt, at historien bliver blæst så meget op, som det er tilfældet her, for det er skudt helt ved siden af at skyde Moderniseringsstyrelsen i skoene, at vi er ude på at fjerne de statsansattes betalte frokostpause. Det hverken kan eller vil vi", skriver vicedirektøren og slutter:

"Som statslig arbejdsgiver er vores ærinde at sikre, at de statslige arbejdspladser fungerer bedst muligt til størst mulig gavn for borgerne. Om det indebærer betalt frokostpause eller ej, er ene og alene op til den enkelte arbejdsplads at afgøre".

Flemming Vinther mener, at den udlægning er et udtryk for, at man fra centralt hold i Finansministeriet konsekvent presser de statslige styrelser ”helt vildt på økonomien” ved konsekvent at underfinansiere den offentlige sektor.

"På den ene eller den anden led, så fremtvinger man denne uenighed fra centralt hold. Moderniseringsstyrelsen kan kalde den betalte frokost pause ”kutyme”, lige så mange gange den vil det, men det bliver lønmodtagerne ikke enige i", siger Flemming Vinther og uddyber:

"Kan man sige ja til en ny OK, hvor det ikke er afklaret, om ens arbejdstid er 37 timer eller 39,5 time? Det ville nok ikke mange stemme ja til. I en tid, hvor der er brug for al arbejdskraft, er denne udmelding ikke bare forkert. Det er dediceret uklogt, hvis man vil beholde en god arbejdskraft", siger Flemming Vinther. 

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen