Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
camillagregersenbred

DM går ind i den kommunale valgkamp

Dansk Magisterforening går nu ind i den kommunale valgkamp med breve til 33 borgmestre rundt om i landet. Fagforeningen og kommunalpolitikerne har en fælles dagsorden om at stoppe nedskæringer, skriver DM-formanden.

Emneord:

I sidste uge sendte DM’s formand åbne breve til borgmestre i 33 af landets kommuner.  

”Vores statsminister siger, han ønsker et Danmark, hvor det er muligt at leve, bo og finde arbejde også uden for de store byer. Det ønske deler vi. Desværre er der allerede skåret så meget ind til benet på uddannelsesstederne, at finanslovsforslagets varslede nedskæringer på uddannelse ikke kan undgå at betyde lukninger af fag og hele uddannelser overalt i Danmark”, skriver Camilla Gregersen.

”Det vil skade hele lokalsamfundet: Det er jo netop i form af uddannelsestilbud uden for de større byer, at mulighederne blomstrer lokalt. For med uddannelser følger børneliv, ungdomsliv og familier, der begynder en tilværelse”.

I brevet siger Camilla Gregersen, at kommunalpolitikerne og Dansk Magisterforening har en ”fælles dagsorden om at få stoppet nedskæringerne på uddannelsesområdet”.

Hvad håber DM at få ud af at henvende sig til borgmestre, der ikke direkte har indflydelse på uddannelsesområdet og placeringen af institutioner?

”Borgmestrene er nødt til at fortælle deres partifæller på Christiansborg, at et uddannelsesudbud lokalt er med til at sikre et Danmark i balance. Det er vigtigt, at der kommer vækst i hele landet, og at der ikke opstår mangel på uddannet arbejdskraft på kernevelfærdsydelserne. Vi ved, at lokale uddannelsesinstitutioner både tiltrækker og fastholder unge og børnefamilier. Borgmestrenes interesser er altså i høj grad også varetaget, hvis de får sat en stopper for uddannelsesbesparelserne”.

Kunne DM finde på at gå ind i andre af kommunalvalgkampens temaer? Børnepasning, skatteprocenter eller kulturbudgetter?

”Ja, vi har fokus på alt det, der er relevant for medlemmerne i kommunale sammenhæng. Vi har blandt andet også fokus på det lokale arbejdsmiljø og kulturlivets vilkår i kommunerne, da også de er ramt af årlige besparelser. Jeg er altid åben over for en dialog med de kommunale politikere. At det er valgkampstider gør netop, at nye idéer og tanker kan få rod i lokalområderne”, siger Camilla Gregersen.

Brevet er sendt til borgmestre og lokalaviser i disse 33 kommuner: Esbjerg, Favrskov, Guldborgsund, Haderslev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Kalundborg, Kolding, Køge, Lemvig, Mariagerfjord, Norddjurs, Næstved, Randers, Roskilde, Rønne, Silkeborg, Skive, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Vejen, Vejle, Viborg, Vordingborg og Aabenraa.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen