Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
AnnetteBruhn628

Ugens profil: Dansk tang kan blive en god forretning

Annette Bruhn er seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og ph.d. og cand.scient. i havbiologi. Hun er en af hovedkræfterne i et dansk forskningsprojekt om tangdyrkning på åbent hav. Den første høst af den brune sukkertang er i land, og vi har spurgt hende om potentialet i og udfordringerne med tangdyrkning i Danmark.

Emneord:
Hvorfor har I valgt at undersøge dyrkning af tang i Danmark?
"Tang er en spændende, ny og underudnyttet ressource med rigtig mange muligheder for bæredygtig udnyttelse. Vi har masser af tang i Danmark og gode muligheder for at dyrke det i danske farvande. Men vi bruger en umoden teknologi, og hvis tangdyrkning skal være en god forretning i Danmark, skal vi udvikle dyrkningsteknologien og fokusere på at øge udbyttet og mindske omkostningerne".

Hvad kan tangen bruges til?
"Dansk tang bruges allerede nu til fødevarer, fx tørret tang, pesto, mel, sennep, kryddersalt, og snaps. P.t. samarbejder vi med en virksomhed i Grenaa, som netop har udviklet en tangsalat af nordisk tang. På lidt længere sigt skal tangen bruges til ekstrakter til hudplejeprodukter og functional foods. Og der ligger også et stort potentiale indenfor landbruget. Fx undersøger nogle af vores samarbejdspartnere, om tangen kan bruges til probiotisk dyrefoder. Det probiotiske foder påvirker dyrenes tarmflora – lidt ligesom yoghurt påvirker vores - og hypotesen er, at man kan nedsætte brugen af antibiotika, fx i svineproduktionen. En anden spændende vinkel er, at tang i foder til kvæg nedsætter kvægets udledning af metan – igen ved at påvirke dyrenes tarmflora. Et godt spørgsmål er, om kødet og mælken så kommer til at smage af tang – og svaret er, at det ved vi ikke endnu. Tangdyrkning kan samtidig bidrage til både en mere bæredygtig landbrugsproduktion og et bedre havmiljø, fordi tang, der vokser i havet optager en del af de næringsstoffer, der udledes fra land. Når tangen høstes, fjerner vi næringsstofferne fra havmiljøet, og vi får mulighed for at ”genbruge” dem i fødekæden på land". 

Hvordan er det gået med den første tanghøst i projektet?
"Denne høst er speciel, fordi det er første gang, vi har dyrket sukkertang i så åbent farvand. I Danmark har vi og andre tidligere dyrket tang i store mængder i Limfjorden og ved i Horsens Fjord, så vi ved, at sukkertang egner sig fint til dyrkning i Danmark. Men sukkertang gror ikke så godt i beskyttede havområder. Først på sommeren begynder der at gro alt muligt på tangen, så man må høste ret tidligt, og derfor bliver udbyttet ikke så stort. Vi undersøger nu dyrkning på mere åbent hav. Her er der mere vandbevægelse, og vi forventer, at det giver større udbytte og renere tang. Vi dyrker cirka halvanden sømil, eller 2-3 km fra land i Kattegat ved Grenaa, og selv om vi fik sat tangen lidt for sent ud i efteråret, ser det ud til at vores forventninger holder stik. Vi har set både større og renere udbytte hér end i beskyttede områder. Anlægget bliver stående, så vi har flere sæsoner foran os, hvor vi kan udvikle dyrkningsteknologien og fx finde ud af, hvornår på året vi skal sætte tangen ud for at få det største udbytte. Samtidig ser vi også på selektiv avl. Der ser nemlig ud til at være forskel i både vækst og kvalitet af de lokale typer af sukkertang, vi har i Danmark, og det kunne være at, nogle typer fx indeholder mere protein eller antioxidant end andre".

Hvad er potentialet i projektet?
"I dette projekt undersøger vi, hvordan vi kan gøre dansk tang til en god forretning. I produktionen af tang går det groft sagt ud på at øge udbyttet og nedbringe omkostningerne. Det er den del af projektet, jeg arbejder med. Samtidig skal tangen ud til aftagerne, som skal skabe produkterne, og her arbejder projektpartnerne ud fra et bioraffinerings-perspektiv, hvor flere produkter skal produceres ud fra den samme biomasse, så værdien øges og intet går til spilde. I dette projekt har vi fokus på hudplejeprodukter, fødevarer og foder. Projektet ser også på bæredygtigheden af hele produktionskæden, altså hvad dyrkningen og produktionsprocesserne betyder for havmiljøet og klimaet. Som jeg har nævnt, så kan dyrkning af tang bruges som et instrument til at nedbringe overskuddet af næringsstoffer som kvælstof og fosfor i det danske hav. Klimamæssigt kan tang bidrage både til reduktion i udledning af klimagasser som CO2 og metan. Potentialet er kanonstort, og det er interessen fra virksomheder og myndigheder også. Derfor er det også et superspændende projekt at være med i". 

Hvad er udfordringerne?
"Dem er der masser af. Jeg holder mig til dem, der handler om dyrkning. Det er barsk at arbejde i åbent hav, og man er i den grad underlagt vejrguderne. Det er hårdt for udstyret, og vi kan ikke altid komme ud til vores tang på grund af bølger og strømforhold. Sådan er det for os, og for de virksomheder, som allerede dyrker tang eller kommer til det i fremtiden. Men den helt store udfordring er at bringe omkostningerne ned. Arbejdskraften i Danmark er dyr, så vi ser blandt andet på, hvordan vi kan mekanisere noget af driften, og det kræver masser af teknologiudvikling. Her arbejder vi sammen med nogle af de førende i Europa".

Hvad er næste skridt?
"Vi er i gang med at planlægge næste vækstsæson. Vi udsætter tangspirer i perioden september-december, og tangen vokser så over vinteren og er klar til høst til næste sommer. Vi skal bl.a. finde ud af, hvornår det er bedst at udsætte, og vi forventer at oktober er det bedste tidspunkt. Det handler om at ramme det rette forhold mellem vandtemperatur, lys og næring i vandet. Det må ikke være for varmt, solen skal stadig skinne, og der skal være næring i vandet".

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen