Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

53 pct af britiske uni-undervisere er usikkert ansatte

Over halvdelen af universiteternes forskere og undervisere arbejder på prekære vilkår i England, viser en ny analyse. På det samlede britiske arbejdsmarked arbejder 7.1 millioner på løse kontrakter, og tallet stiger.

Emneord:

Den ene dag var Greg en lovende, ung og ambitiøs akademiker, der netop havde afsluttet sin ph.d. Den næste sluttede hans midlertidige ansættelse på et universitet i Nordengland, hans kone blev syg, og pludselig stod parret i en ny, skræmmende situation.

Der var dårligt penge til at betale husleje for, Greg måtte tage underbetalte ufaglærte jobs, og den afhandling, som få måneder tidligere havde været hans  billet til et godt og velbetalt arbejde, var pludselig dårligt det papir værd, den var skrevet på.

”Jeg havde flere rettigheder, da jeg var skraldemand”, fortæller Greg, til den britiske avis The Guardian.

Han vil være anonym, da han tror, det giver bedre chancer for at komme tilbage til universitetet.

Syv millioner briter er prekært ansatte
Greg er en af de millioner af akademikere i England, som arbejder på en løs kontrakt. I dag udgør de mere end halvdelen – 53 procent – af forskerne og underviserne på de britiske universiteter. 

På det samlede arbejdsmarked er flere end syv millioner i dag ansat på prekære vilkår. Og tallet er stigende, skriver den britiske avis.

Samme tendenser ses i Danmark, også på universiteterne, om end med lidt lavere hastighed.

I sidste uge kunne Magisterbladet.dk fortælle, at antallet af midlertidigt ansatte post.docs., eksterne lektorer og videnskabelige assistenter er vokset med 37 procent på fem år.  Det svarer til, at andelen af kortvarigt ansatte nu udgør 47 procent af alle undervisere og forskere på danske universiteter.

Tager man ph.d.erne med, svarer det til, at seks ud af 10 ikke har en fast kontrakt.

"Just Managing"
Universiteterne i England beskyldes for at have indført en ”Sports Direct model”. Udtrykket henviser til den måde, en stor produktionsvirksomhed har hyret folk på til lav timebetaling og uden rettigheder.

Både kvaliteten i undervisningen på de videregående uddannelser og den manglende opkvalificering af både akademikere og andre bekymrer helt ind i Downing Street 10, hvor premierministeren bruger udtrykket ”just managing” om de 7.1 millioner briter, der i dag har et arbejdsliv præget af stor usikkerhed. 

Regeringen har nedsat en kommission, der skal kortlægge konsekvenserne af et voksende prekært arbejdsmarked.

”Der er nogle grundlæggende bevægelser i gang, som udgør en potentiel risiko for både den sociale sammenhængskraft og den sociale mobilitet”, advarer Alan Milburn, talsmand for regeringen.  

Mens DM i mange år har påpeget de problemer, der fx følger af universiteternes stigende brug af løstansatte, ser toppen af det videregående uddannelsessystem herhjemme ikke så meget grund til nervøsitet som den britiske regering.

”Jeg er ikke bekymret over, at der er en mærkbar andel af postdocs ift. til det samlede antal fastansatte, fordi de typisk arbejder på tidsbegrænsede forskningsprojekter og derefter skal videre og ud i det private erhvervsliv. Sådan er det i hvert fald på DTU”, sagde Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for Danske Universiteter, til Magisterbladet.dk midt i november.

I den kommende weekend holder DM kongres, hvor blandt andet det prekære arbejdsmarked for akademikere er på dagsordenen. Du kan læse mere her: www.dm.dk/kongres

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Allerød Gymnasium

Rektor

Allerød Gymnasium

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Lektor i dansk sprog og kultur i udlandet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Alternative arbejdsformer Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS Coronavirus CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Den nye hverdag Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen