Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

DM støtter kamp mod Ryanair

Dansk Magisterforenings hovedbestyrelse vedtog i går en støtteerklæring til Flybranchens Personale Unions arbejde for at indgå overenskomst for Ryanairs flyvende personale.

Emneord:
I en støtteerklæring til Flybranchens Personale Union skriver Dansk Magisterforening, at "hos Ryanair er der mange og grelle eksempler på en urimelig udnyttelse af de ansattes arbejdskraft. Medarbejderne nægtes helt almindelige rettigheder som løn under sygdom og rimelige afskedigelsesvarsler".

"Når luftfartsselskabet Ryanair åbner en base i Kastrup Lufthavn, skal dets flyvende personale naturligvis arbejde under en dansk overenskomst, nøjagtig ligesom andre luftfartsselskabers piloter og kabinepersonale, der har base i Kastrup Lufthavn. Dansk Magisterforening opfatter den aktuelle sag som udtryk for en stigende tendens til underminering af den danske model. Det er uacceptabelt, at retten til ordnede løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked eroderes, og derfor er sagen vigtig for Dansk Magisterforening".

Dansk Magisterforenings næstformand Camilla Gregersen har taget initiativ til støtteerklæringen og mødte i torsdags op ved Arbejdsretten for at vise DM’s sympati med de ansatte, der kæmper for en overenskomst.

Magisterbladet har stillet Camilla Gregersen følgende spørgmål:

Har det flyvende personales vilkår nogen som helst betydning for medlemmerne i Dansk Magisterforening?
"Det er undergravende for den danske model på hele arbejdsmarkedet, hvis Ryanair får lov til at undgå overenskomster og tilbyde ekstremt ringe løn og arbejdsforhold. De ansatte har helt urimelige løn- og arbejdsforhold, eksempelvis skal de selv leje deres egne uniformer for 220 kr. om måneden. Det her er blevet en symbolsk sag, der handler om, hvor vi ikke vil ende på det danske arbejdsmarked".

Har det nogen som helst betydning, hvad Dansk Magisterforening mener om den sag?
"Jeg mener, vi skal hjælpe hinanden i fagbevægelsen. Det er meget svært at vinde en kamp, hvis man står alene som faggruppe. Jeg tror dog, at de ansatte i lufthavnen vinder den her faglige kamp. Det kan godt være, at Ryanair kommer til at flyve fra København, men det bliver nok svært for dem at få en base eller filial i København, hvis de ikke tegner overenskomst med de ansattes organisation".

Vil Dansk Magisterforening undlade at rejse med Ryanair?
"Jeg kunne personligt aldrig finde på at rejse med Ryanair. Vi tilstræber i DM generelt at bruge firmaer, der har overenskomst med deres ansatte".

Vil du opfordre medlemmerne til at lade være med at flyve med Ryanair?
"Jeg vil opfordre medlemmerne til at foretage et oplyst valg, hvor man også inddrager arbejdsvilkårene for de ansatte i sit valg af selskab".

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

Lektorat i Medievidenskab

Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Specialkonsulent/Chefkonsulent med funktion som barselsvikar for Styrel...

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Allerød Gymnasium

Rektor

Allerød Gymnasium

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Alternative arbejdsformer Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS Coronavirus CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Den nye hverdag Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen