24.10.2017
Nyhed

De fleste unge er kernesunde

Langt de fleste af danske unge har en høj grad af mental sundhed. Det viser den største danske undersøgelse af sin art med data fra 75.000 unge. En mindre gruppe har det dog så svært, at de har brug for hjælp.

Af Troels Kølln

”Langt de fleste unge på ungdomsuddannelserne har en høj grad af mental sundhed. Disse unge er i øvrigt karakteriseret ved, at størstedelen er fortrolig med deres forældre og venner, oplever opbakning og tillid hjemmefra, og deres skoleliv er kendetegnet ved høj tilfredshed”, indleder professor Janne S. Tolstrup en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

Den viser, at cirka halvdelen af pigerne og to tredjedel af drengene på gymnasier og erhvervsskoler har god mental sundhed. ”De er tilfredse med livet, de tror på, at de kan det, de sætter sig for, og de udviser stort set ingen tegn på mentale sundhedsproblemer”, står det i rapporten (hent rapporten som pdf).

Forskerne finder dog også, at ” en mindre del af de unge har det svært og har behov for støtte og hjælp fra flere fronter”. Det er den gruppe af unge, der har flest rygere, og som oplever søvnproblemer mere end én gang om ugen.

Sådan fordeler de unge sig
Rapporten undersøger den mentale sundhed blandt gymnasieelever og erhvervsskoleelever, som de inddeler i fem forskellige grupper baseret på deres niveau af mental sundhed.

”Hver især giver grupperne os et indblik i, at mental sundhed blandt unge ikke bare kan skæres over én kam, men at vi må forstå nuancerne i de unges trivsel, hvis vi i højere grad skal kunne skræddersy sundhedsfremmende indsatser med de unge som målgruppe”, forklarer forskerne.

  • Grøn gruppe: høj grad af mental sundhed
    Er fortrolige med deres forældre og venner. Oplever opbakning og tillid hjemmefra. Glade for at gå i skole, og karakterne spiller for mange ikke en meget stor rolle i deres liv.

    Sammenlignet med de andre grupper har færre oplevet belastninger i familien, såsom økonomisk knaphed, sygdom og alkoholmisbrug.

    Langt færre ryger, lidt færre drikker alkohol og færre er overvægtige.

    Størstedelen af de unge tilhører denne gruppe.

  • Lysegrøn gruppe: God mental sundhed, men plaget af hovedpine
    Høj grad af livstilfredshed og troen på egne evner, men samtidig plaget af hovedpine og blandt drenge på erhvervsuddannelserne også af irritabilitet og dårligt humør.

    Relativt mange drenge ryger dagligt og drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser.

  • Gul gruppe: Jævn grad af mental sundhed; nødvendigt med fokus på udviklingen
    Unge, der i høj grad tror på, at de kan udrette det, de sætter sig for, men alligevel er mindre tilfredse med livet.

    Relativt få føler, at de klarer gymnasiet godt.

  • Orange gruppe: Plaget af emotionelle problemer
    Giver udtryk for høj grad af livstilfredshed og tro på egne evner, men giver samtidig udtryk for emotionelle problemer med dårligt humør, nervøsitet og at være ked af det.

    Relativt mange oplever søvnproblemer mere end én gang om ugen.

  • Rød gruppe: Lav grad af mental sundhed; behov for behandling 
    Har en lav grad af tilfredshed med livet og en lang række psykiske symptomer på ugentlig basis. Mange føler sig ensomme og har et lavt selvværd.

    Kun halvdelen af de unge i den røde gruppe er fortrolige med venner og forældre, og en kun en tredjedel oplever, at de klarer sig godt på deres uddannelse. I denne gruppe er der flest piger, for hvem karakterer spiller en meget stor rolle.

    Det er også i denne gruppe, at flest har oplevet belastninger i familien som fx økonomisk knaphed eller alvorlig sygdom hos søskende eller forældre.   

    Cirka 5 procent af drengene og 10 procent af pigerne tilhører denne gruppe.



Vigtigt at hjælpe de udsatte unge
Selv om de fleste unge har det godt, er der stadig en gruppe på 5-10 procent, der har brug for hjælp, fordi det ellers har store konsekvenser, skriver forskerne.

”Dårlig mental sundhed [har] omfattende konsekvenser for den unge selv og for omgivelserne både nu og i fremtiden. De fleste psykiske lidelser debuterer i ungdommen, og unge i dag står over for stigende krav om robusthed og forandringsparathed”, står det i rapporten.

Her spiller de klassiske KRAM-faktorer en væsentlig rolle: Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

”Sammenhængen mellem de unges mentale sundhed og deres sundhedsadfærd understreger desuden nødvendigheden af, at indsatser målrettet unges rygevaner, søvn, kost og motion tager udgangspunkt i, at sundhedsvaner og fysisk helbred er tæt koblet til de unges mentale sundhed”, skriver forskerne.