"Det er alfa og omega, at medarbejderne får ny vigtig viden på området, så de kan blive endnu dygtigere”.
Tegning: Adam O
25.10.2017
Nyhed

Alvorlig mangel på digitale kompetencer i det offentlige

En undersøgelse viser, at kun 16 procent af de offentlige virksomheder vurderer, at medarbejdernes digitale kompetencer svarer til virksomhedens behov. Alligevel er det kun 17 procent, der har en konkret plan for at kompetenceudvikle medarbejderne.

Af Anna Dalsgaard

Kun 17 procent af de offentlige danske virksomheder har en konkret plan for at kompetenceudvikle deres medarbejdere, selv om kun 16 procent af it-cheferne og toplederne i det offentlige vurderer, at deres medarbejderne har de kundskaber inden for it og digitalisering, som de har behov for.

Det viser den årlige undersøgelse på det offentlige område, ”IT i praksis 2017-18, som Rambøll Management Consulting står bag i samarbejde med DANSK IT, og som bliver offentliggjort i dag.

Det ærgrer DM’s formand, Camilla Gregersen.

”Det er et område, der udvikler sig med stor hastighed. Derfor er det alfa og omega, at medarbejderne får ny vigtig viden på området, så de kan blive endnu dygtigere”, siger hun.

Alvorligt og forstemmende
Klaus Kvorning Hansen er formand for DANSK IT’S udvalg for digitale kompetencer, og han synes, det er forstemmende.

”Ledelserne bør have meget fokus på det her. De får ikke det fulde udbytte af deres dygtige medarbejdere, hvis de ikke sørger for, at der er tilstrækkelig vedligeholdelse og opbygning af kompetencer”, siger Klaus Kvorning Hansen, som også mener, at medarbejderne har et ansvar.

”I dag er det ikke nok at være en god bruger af digitale teknologier. Man skal også vide, hvordan man forholder sig til information på digitale platforme, hvordan ens profil fremtræder på nettet, hvordan man skaber en digital person og så videre”, siger Klaus Kvorning Hansen, som er mag.art. i filosofi og chef for Koncern-it på Københavns Universitet.

Højtuddannede skal stille krav
Han mener, at højtuddannede qua deres uddannelse generelt har en tendens til at lulle sig ind i at være godt nok klædt på.

”Derfor er de også tilbageholdende med at identificere et behov og også med at lægge det nødvendige pres på arbejdsgiveren for at få kompetenceudvikling”, siger han.

Klaus Kvorning Hansen mener, at man som højtuddannet skal have digital dannelse for at få fuldt udbytte af uddannelsen og de stærke kompetencer, den giver.

”Digital dannelse er det sæt af kompetencer, der gør, at du kan forholde dig kritisk, refleksivt, konstruktivt, brugende og skabende til det digitale”, siger han og indskyder, at det faktisk er meget konkret.

”Som højtuddannet skal du forholde dig til de digitale værktøjer, arbejdspladsen stiller til rådighed, og du bliver også involveret i udviklingsprojekter, skal være med til at designe og udvikle systemer og implementere dem, og du skal kunne sparre med ledelsen og kolleger”, siger han.

Faglige fødselshjælpere
Han mener, faglige organisationer bør engagere sig i it som et område, hvor medlemmerne kan få stor gavn af at stille krav om nødvendige kompetencer.

”Derfor er det oplagt, at fagforeningerne fx sammen med DANSK IT er med til at udarbejde en mere præcis beskrivelse af, hvilke kompetencer medlemmerne skal have”, siger han.

Camilla Gregersen synes, det er vigtigt, at personer med en lang uddannelse også skal have efteruddannelse.

”Der er netop nu en trepartsproces omkring efteruddannelse, og der byder DM ind med forslag om it-moduler. Derfor er det naturligvis også interessant, hvis DM og DANSK IT eventuelt kunne samarbejde på efteruddannelsesområdet”, siger hun.

Moderniseringsstyrelsens oplevelse er, at mange af de offentlige virksomheder allerede har fokus på at udvikle deres medarbejderes kompetencer til fremtidens mere digitaliserede arbejdsmarked:

”Men vi må samtidig konstatere, at det går stærkt med den digitale udvikling. Så stærkt at det, der virkede som de rette digitale kompetencer sidste år, kan være forældede næste år. Derfor kan tallene ses som et udtryk for, at den hurtige digitale udvikling gør det svært for de offentlige virksomheder at få et konkret greb om, hvilke kompetencer deres medarbejdere skal have for at kunne løse deres kerneopgave fremadrettet. For at imødegå det kan offentlige virksomheder løbende evaluere kompetencebehovet, og hvilke kompetencer medarbejderne har, og på denne baggrund lægge en strategi for kompetenceudviklingen”, siger Maja Maar Outzen, kontorchef i Arbejdsmiljø, Samarbejde & Kompetenceudvikling.