Det handler måske om, at politikerne i disse dage bakser med en bevillingsreform, siger Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter.
07.11.2017
Nyhed

Intet taxameterløft til humaniora, jura og samfundsvidenskab i 2020

Regeringen har ingen planer om at videreføre et ekstra bidrag til taxameterordningen for humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske universitetsuddannelser. Det kan betyde besparelser på op mod 10 procent af det samlede budget. Men handler det i virkeligheden snarere om, at politikerne arbejder på en helt ny model for finansiering af uddannelserne?

Af Troels Kølln

De samfundsvidenskabelige, humanistiske og juridiske uddannelser har siden 2010 fået ekstra midler tilført gennem et ’taxameterløft’. En studerende, der har bestået sine eksamener, har udløst 5.000 kroner mere om året end de 44.000, som taksten ellers lyder på.

Det taxameterløft ser regeringen ud til at ville fjerne. Det fremgår af seneste finanslovsforslag, hvor regeringen fra 2020 ikke har sat penge af til at fortsætte taxameterløftet for samfundsvidenskabelige, humanistiske og juridiske uddannelser, skriver Berlingske.

Ifølge Københavns Universitet ville det betyde en nedgang på ti procent af uddannelsesindtægterne på de berørte uddannelser.

 ”Konsekvens: Større hold & mindre feedback = dårligere dimittender”, skriver Københavns Universitet på Twitter.

Man bør dog huske, at regeringen og de øvrige politiske partier netop er i gang med en forhandling om at ændre grundlæggende på den måde, universiteterne bliver finansieret på.

Det pointerer Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor for DTU.

”Naturligvis er det et problem, hvis man mister en betragtelig del af de penge, man har haft hidtil. Men hvis jeg skal spekulere, handler det måske om, at politikerne i disse dage bakser med en bevillingsreform, som skal regulere blandt andet taxametre”, siger han til Berlingske.

Det er uklart, hvor forhandlingerne ligger nu, og hvor tæt på målet politikerne er. Men finanslovsforslaget kan måske være et fingerpeg om, at regeringen ønsker, at noget af universiteternes finansiering fremover skal komme fra andre kilder end taxameterordningen.

I forhandlingerne om en bevillingsmodel spillede regeringen oprindeligt ud med dette forslag til finansieringen af de videregående uddannelser:

  • Et grundtilskud skal dække 20 procent af bevillingen – og heraf kan noget være afhængigt af forskellige mål- og tidskrav, der aftalt med de enkelte universiteter
  • Et kvalitets- og resultattilskud på 10 procent for at skabe incitament til konstant forbedring af uddannelserne, fordi pengene kun vil blive tildelt, hvis institutionen lever op til bestemte målkrav
  • Et taxametersystem som det eksisterende på 70 procent af pengene

LÆS OGSÅ: Djævlen ligger i detaljen i forhandlinger om et nyt taxametersystem

Taxameterløftet på 5.000 kroner per studerende blev oprindeligt tildelt, fordi de studerende på videregående uddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab fik langt færre undervisnings- og vejledningstimer end på naturvidenskab. Da ordningen to år efter sin indførelse blev evalueret af Uddannelsesministeriet, havde 80 procent af de målte uddannelser øget antallet af undervisnings-/vejledningstimer eller undervisning af fastansatte forskere.

Humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser får da også en markant lavere grundtakst (44.000 kr.) end for eksempel naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser (92.400 kr.)