09.11.2017
Nyhed

Rapport: Udflytninger præget af usikkerhed og dårlig kommunikation

Ny rapport om udflytningen af statslige arbejdspladser viser, at kommunikation og medinddragelse af de ansatte var utilstrækkelig. "Fagligheden og ordentlige arbejdsvilkår bør være altoverskyggende, når man flytter statslige arbejdspladser af så stor betydning," siger Camilla Gregersen.

Af Farhiya Khalid

Der er nu gået lidt over to år siden regeringen fremlagde en plan for udflytningen af knap 3.900 statslige arbejdspladser. På nuværende tidspunkt er udflytningen gennemført med ca. 2.500 arbejdspladser, og siden har VKLA-regeringen præsenteret endnu en ambition om en ny udflytningsrunde i 2018.

I den forbindelse har Rambøll udarbejdet en evalueringsrapport for Dansk Magisterforening, Djøf og IDA, der ser på erfaringerne med udflytningen.

Rapporten er baseret på fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere i Statens Administration, Nævnenes Hus, Landbrugsstyrelsen og Geodatastyrelsen.

Den konkluderer blandt andet, at selve processen i forbindelse med udmeldingen af udflytning har virket uhensigtsmæssig i forhold til fastholdelsen af medarbejdere.

”Det handler særligt om, at medarbejderne har en oplevelse af, at der var uklare rammer for, hvorvidt der kunne tilbydes pendlerpakker, muligheder for hjælp til at finde job til ægtefæller osv.”, lyder det i erfaringsopsamlingen.

Der berettes også om tilfælde, hvor der er gået over 3 måneder, før medarbejderne har modtaget den information, som ønskes for at kunne træffe valg om at flytte med.

”Såfremt dette havde været på plads inden udmelding om flytning, så havde det måske lykkedes at fastholde erfarne medarbejdere, som kunne have sikret stabilitet i opgaveløsningen og kunne hjælpe med at oplære nye medarbejdere på den nye lokation”, skriver Rambøll i rapporten (pdf).

LÆS OGSÅ: 6 ting forskningen fortæller os om flytning af statslige arbejdspladser

I Geodatastyrelsens i Aalborg giver medarbejderne udtryk for, at planlægningen af flytteprocessen var mangelfuld og præget af stor usikkerhed, hvilket til dels skyldes, at der gik to måneder, før der blev udnævnt en direktør, og at der ikke blev meldt klart ud om de økonomiske rammer for flytningen.

”Dette betød, at medarbejderne manglede nogen til at lede processen, og de vidste ikke, hvad de kunne forvente med hensyn til eventuelle overgangsordninger. Der gik således seks måneder, før der var klarhed om fx pendlerordningen”, lyder det i rapporten.

”Både ledelsen og medarbejderne vurderer, at det havde været muligt at fastholde flere medarbejdere, hvis denne viden blev kommunikeret ud tidligere”, skriver Rambøll.

Også i Landbrugsstyrelsen manglede der ledelse, da flytningen startede. Ledelsen i Landbrugsstyrelsen forklarer, at der ikke var nogen ledere, der flyttede med styrelsen, og at det samtidig var det svært at rekruttere ledere med viden inden for fagområdet.

”De oplevede en for lang periode, hvor de ikke havde en leder, der var tæt på deres arbejde. Det skabte utryghed i processen, og tvivlsspørgsmål havde man ikke mulighed for at få besvaret”, lyder det i evalueringen.

Rapporten har også set på medarbejdernes mulighed for indflydelse på de fysiske rammer i forbindelse med udflytningen. I interviewene svarer over halvdelen af medarbejderne på tværs af styrelserne, at de i mindre grad eller slet ikke har haft indflydelse på de fysiske rammer, der er Bygningsstyrelsens opgave. Især i Geodatastyrelsen har det haft en indvirkning på det faglige arbejde.

I rapporten fortæller medarbejderne for eksempel, at arbejdet med at producere store søkort kræver kontorpladser med meget bordplads og store rum, hvilket ikke er blevet imødekommet, selvom medarbejderne har forsøgt at præge de fysiske rammer.

Manglende oplæring
I Nævnenes Hus, der nu er samlet i Viborg, betød udflytningen, at mange af de erfarne medarbejdere hurtigt sagde op, hvilket gik udover oplæringen af de nye medarbejdere.

Ifølge rapporten var oplæringen af nye medarbejdere ”mangelfuld og uigennemskuelig for de nyansatte. Dette har haft negative konsekvenser for medarbejdernes oplæring, fordi der ikke blev taget højde for, at der var få medarbejdere tilbage i København til at oplære de nyansatte”, står der i rapporten,

DM formand Camilla Gregersen mener, den manglende inddragelse af medarbejderne i forbindelse med udflytningerne er nedslående.

”Det går ud over overleveringen af viden og dermed service til borgere, virksomheder og myndigheder, når medarbejderne ikke har fået mulighed for at bidrage med deres erfaringer. Når det handler om videnstunge institutioner, er det altså en brøler, at regeringen ikke har sikret vilkår for en bedre overlevering”, siger hun til Magisterbladet.

Camilla Gregersen ser rapportens resultater som et tegn på, at udflytningerne af de statslige arbejdspladser ikke er udført med et stort fokus på faglighed, som regeringen ellers havde lovet. 

”Hvorfor det hastværk? Fagligheden og ordentlige arbejdsvilkår bør være altoverskyggende, når man flytter statslige arbejdspladser af så stor betydning, derfor forventer jeg, at det vil fylde mere, når nu næste runde af flytninger meldes ud”, siger hun.

LÆS OGSÅ: DM: Her er vores anbefalinger