13.11.2017
Nyhed

Ny erhvervspakke betyder færre penge til indsats for
syge og arbejdsløse

Kommunerne skal årligt spare 870 millioner kroner på beskæftigelsesindsatsen for bl.a. borgere på dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Det er en del af finansieringen af den erhvervspakke, som regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale har indgået for at skabe bedre vilkår for erhvervslivet.

Af Troels Kølln

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har netop vedtaget en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke til 14,7 mia. kr. Målet er at styrke dansk erhvervsliv gennem blandt andet en ny aktie-sparekonto og lavere afgifter på en række varer som nødder, regntøj og elvarme.

Aftalen skal blandt andet finansieres ved, at kommunerne årligt skal bruge 870 mio. kroner mindre på beskæftigelsesindsatsen, altså arbejdet med borgere på dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge, integrationsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering. Til gengæld kan de i højere grad selv vælge, hvordan de vil gøre det.

Det møder hård kritik fra Albertslunds socialdemokratiske borgmester, Steen Christiansen.

”Erhvervspakke truer velfærden på Vestegnen: Kommunerne skal fremover finansiere beskæftigelsesindsatsen selv - trækker tæppet væk under arbejdsløse og lokal velfærd ... Vi taler om borgere på Kbh vestegn som er milevidt - som i milevidt - fra arbejdsmarkedet pga alskens dårligdomme", skriver han på Twitter.

Samme linje lægger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.

"Jeg er dybt forundret over, at man lader de allersvageste, de sygeste, dem længst fra arbejdsmarkedet, betale for at få den her erhvervspakke igennem. Det overrasker mig inderligt, at Radikale og Dansk Folkeparti vil gå med til det”, siger Leif Lahn Jensen, Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører.

”Det her er dybt skadeligt. Der er brug for hænder på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at få de her mennesker ind på arbejdsmarkeder. Nu bliver det endnu sværere – især fordi man i forvejen har sparet 1,6 mia. på finansloven siden 2015”, siger han til Magisterbladet.

Uklar model for finansiering
De 870 mio. kr. skal komme ved, at man ændrer på den måde, kommunerne får betaling fra staten for at lave aktivering af borgere uden job. Det skal effektivisere indsatsen, fordi kommunerne samtidig får mere frihed til at vælge, hvordan de vil konkret vil gøre det.

Kommunerne får i dag refunderet op til 50 procent af udgifterne til aktivering. Samtidig er kommunerne underlagt detaljerede regler for, hvordan de skal udføre den aktivering. Fremover får kommunerne ét samlet beløb til deres beskæftigelsesindsats og må så mere frit bestemme, hvad de vil bruge pengene til.

Det vil ifølge de de politiske partier bag aftalen "give kommunerne incitament til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den enkelte borgers behov ... Budgetforbedringen opnås gennem ændret kommunal adfærd i aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen".

De nærmere detaljer i forslaget står endnu ikke klart, og dermed venter der formentlig stadig politiske forhandlinger om, hvordan det konkret skal føres ud i livet. 

Kommunernes Landsforening er da også optimistiske, men afventende over for ændringen. 

I en pressemeddelelse lyder det, at man er glade for, at regeringen vil forenkle systemet, men at man "naturligvis vil være meget opmærksom på de økonomiske konsekvenser for kommunerne. KL forudsætter i den forbindelse, at der bliver taget hånd om eventuelle konsekvenser for byrdefordelingen mellem kommunerne", står det i en pressemeddelelse.

Med andre ord: Regningen skal ikke tørres af på kommunerne.

Dagpengeforringelser blev taget af bordet
Netop finansieringen af erhvervspakken har haft stor politisk fokus hen over weekenden.

Weekendavisen kunne nemlig fredag afsløre, at regeringen til forhandlingsbordet medbragte et forslag om at halvere dagpengene for unge under 30 år efter 26 uger. Det ville sænke den månedlig udbetaling fra 18.400 til 9.200 kroner.

Senere kom det frem i andre medier, blandt andet Ekstra Bladet, at regeringen også havde præsenteret en anden model til at finansiere sin erhvervspakke: en forlænget karensperiode for unge, således at nyuddannede først ville kunne få dagpenge fire måneder efter endt uddannelse.

"Det vil være løftebrud og generationstyveri at tage dagpenge fra de unge", skrev DM-formand Camilla Gregersen hurtigt på Twitter, mens en lang række af fagforeninger og studenterpolitiske organisationer rullede det fulde skyts af kritik ud.

Da aftalen så faldt på plads søndag, var forslaget om dagpengeforringelser pist væk. Det var mange hurtige til at tage æren for.

"Ikke yndlingsfinansiering men kunne være MEGET værre, fx dagpenge som vi fik luget ud. Denne aftale markant bedre efter vores aftryk", skriver for eksempel Radikale Venstres Ida Auken på Twitter.

"Så det er ikke sandt, som jeg ellers har forstået det, at I var parate til at acceptere forringede dagpenge?", svarer Socialdemokraternes Peter Hummelgaard hende. Netop Socialdemokraterne har udtalt, at man blev smidt ud af forhandlingerne, fordi man ikke ville forringe dagpengene.

"Det er forhandlinger Peter - man kommer med ønsker i prioriteret rækkefølge. Vi havde mange ønsker og som du kan se fik vi rigtig meget", svarer Ida Auken.

Sådan skal pengenes findes
Det er naturligvis ikke kun på beskæftigelsesindsatsen, der skal findes penge. Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har på blandt andet disse områder fundet penge til erhvervspakken:

  • Ny finansiering af kommunernes beskæftigelsesindsats (870 mio. årligt)
  • Besparelser på DSB (ca. 1,2 mia. frem mod 2021)
  • Effektivisering af den offentlige erhvervsfremmeindsats (150 mio. årligt)
  • Højere rente på restskat (100 mio. i 2018; 200 mio. årligt fra 2019)
  • Færre penge til den grønne klimapulje (250 mio.)
  • Det økonomiske råderum

Hele aftalen om en ny erhvervspakke kan læses på Finansministeriets website.

Magisterbladet forsøger at få kommentarer fra Folketingets øvrige partier.