13.11.2017
Nyhed

Kommunalpolitikere mister magt: Embedsmænd har overtaget styringen

Embedsmændene i landets kommuner har fået for meget magt og for stor indflydelse på kommunalpolitiske beslutninger, kritiserer landets kommunalpolitikere i en ny rundspørge. Ja, vi har magt og kæmper med sproget, svarer kommunaldirektørerne.

Af Martin Ejlertsen
Er det embedsmændene eller politikerne, som styrer landets kommuner? Spørger man politikerne, er de ikke i tvivl: Det gør embedsmændene.

Det fremgår af en ny national rundspørge, som Politiken har lavet blandt 1203 lokalpolitikere op til kommunalvalget tirsdag den 21. november.

Her svarer 50 procent, at de er helt eller delvist enige i, at "embedsmændene i kommunerne har for stor indflydelse på kommunalpolitiske beslutninger".

Politiken har interviewet 12 lokalpolitikere, og flere angiver, at embedsmændene skriver i et uforståeligt sprog. I Politikens rundspørge er 54 procent helt eller delvist enige i, at de får "mange komplekse sager, som man reelt set fagligt og/eller tidsmæssigt ikke har mulighed for at overskue".

"Vi har et problem med teoristerne. Ikke terroristerne, forstås, men de embedsmænd, der gør alting så teoretisk, at de kan lægge enhver kommunalpolitiker ned", siger Thorkild Gruelund, som i 23 år har repræsenteret Konservative i Hørsholm Kommune.

2000 sider – detaljen lå i bilaget
En anden kritiker af embedsværkets indflydelse er Anne Neergaard. Hun har i 32 år siddet i byrådet for Socialdemokratiet i det, der i dag er Favrskov Kommune.

I gamle dage, da kommunerne var små, kunne hun stille spørgsmål direkte til sagsbehandlerne i de enkelte sager. I dag sidder hun til møder med kommunalchefer, der som hende ikke er dybt nede i sagerne. For at finde svarene, må hun derfor sortere i uoverskuelige mængder teknisk materiale:

"Eksempelvis fik vi i foråret et kommunalplanforslag, som var 2.000 sider langt. Jeg tænkte – ’gud, hvad skal jeg dykke ned i? Jeg kan ikke nå at læse det hele", siger Anne Neergaard til Politiken.

Hun fokuserede derfor på afsnittet om grundvand. I et bilag fandt hun en redegørelse om, at det et halvt år tidligere var besluttet at byudvikle kommunens ’nitratfølsomme arealer’, selv om der var risiko for at forurene grundvandet. Arbejdet med lokalplanerne var i gang, men Neergaard stillede en række ændringsforslag og fik presset en mindretalsudtalelse igennem.

Hendes politiske holdning er, at kommunen gambler med grundvandet for at tækkes industrien.

"Jeg frygter, at hvis ikke jeg havde gravet mig ned i bilagene, var beslutningen strøget igennem uden politiske anmærkninger. Jeg tænker, at hvis jeg havde gravet ned et andet sted i de 2.000 sider, så havde jeg fundet noget tilsvarende. Men jeg magter ikke at gå derned. Jeg har ikke tiden til det".

Embedsværket sjofler oppositionen
I Vallensbæk Kommune sjofler embedsværket oppositionen. Det mener Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth, som både er EU-ordfører i Folketinget og sidder i byrådet på ottende år.

"Embedsværket er meget lydhør over for flertallets ønsker, mens vi andre kun får præsenteret én mulig løsning på et problem. Hvis embedsmændene angav flere forskellige løsninger, kunne vi diskutere os frem til mere velovervejede beslutninger", siger han.

Samme oplevelse har Mona Madsen fra Lokallisten i Rudersdal, som desuden har 25 års erfaring som embedsmand, senest som fritids- og kulturchef i Solrød.

"Det er, som om sagerne er skåret til, så der kun er én udgang for ræven. Vi skal bare sætte det politiske gummistempel nederst på papiret og legitimere det. Man bliver ikke populær af at sætte spørgsmålstegn ved forvaltningens overvejelser", siger hun til Politiken.

Kommunaldirektører: Embedsmænd har stor magt
Formanden for Kommunaldirektørforeningen, Henrik Kolind, anerkender den kritik, som flere lokalpolitikere rejser i Politikens rundspørge.

"Vi har ikke for stor magt, men embedsmændene har stor magt. Hvis du laver statistik på, hvordan kommunalbestyrelser behandler sager, vil du opdage, at de indstillinger, vi laver i forvaltningen, meget ofte bliver fulgt. Og ja, vi kæmper med sproget. Men nogle gange er virkeligheden kompliceret. Milliardbudgetter, budgettilskud og udligningssystemer er svære at gøre til letfordøjeligt stof".

Sekretariatschef i KL, Solvej Jacobsen, er enig.

"Jeg tror, utilfredsheden handler om, at politikerne udfordres på kompleksiteten, som er blevet større. De skal være tydelige i deres forventninger til forvaltningen".