03.11.2017
Nyhed

Djøf’ere, lærere og landmænd sidder på borgmesterstolene

Knap en tredjedel af landets 98 borgmestre er akademikere, men kun 3 er magistre. De har ikke djøf’ernes status og netværk, forklarer magtforsker.

Af Lasse Højsgaard

Det er i høj grad akademiske hoveder, som de danske borgmesterkæder hænger omkring. 32 af landets 98 borgmestre har en kandidatuddannelse, viser Magisterbladets optælling. Men det er først og fremmest de samfundsfaglige kandidater, der har sat sig øverst i de kommunale magthierarkier. 21 borgmestre er uddannet inden for Djøf-området i jura, økonomi, forvaltning og business. Dertil kommer 5 jordbrugsakademikere, 3 ingeniører og endelig 3 med cand.mag.-baggrund. Cand.scient’er er der slet ingen af.

Den fordeling overrasker ikke sociolog Anton Grau Larsen, der er adjunkt og magtforsker ved CBS.

”Djøf'ere er voldsomt overrepræsenterede, og det skyldes generelt set, at de har nogle magtressourcer, som gør dem i stand til at udkonkurrere deres modkandidater,” siger han.

Det handler blandt andet om, at djøf’eres kompetencer og viden vurderes højere, fordi de er en del af en i forvejen herskende klasse.

”Som djøf’er har man noget uddannelseskapital – man mestrer nogle ord og noget viden, som knytter an til det politiske system. Og så har du den sociale kapital fra dine kolleger, din omgangskreds og dine studiekammerater. Det er en ren cirkulær logik - siger man det samme som dem, der har magten, kommer man selv højere op,” siger Anton Grau Larsen.

Demokratisk problem
Det er ikke nødvendigvis sådan, at vælgerne synes, at djøf-profiler er bedre borgmesterkandidater end magistre eller folk med andre baggrunde, men vælgerne spiller i virkeligheden ikke så stor rolle.

”Vi ikke vælger deres politikere selv. Vi får lov at vælge mellem nogle kandidater, som nogle partiers folk har valgt, og det er en helt anden proces.”

To andre grupper, der dominerer listen over borgmester-baggrunde, er lærere og landmænd. De grupper har historisk altid været godt repræsenteret i politik.

”Landbruget er dominerende i partiet Venstre. Om lærerne kan man sige, at det er folk, der ofte er engagerede, og som er vant til at tale i et offentligt rum, hvilket jo er vigtigt at kunne. Og så har lærerstanden et godt sammenhold og netværk, som også gør det nemmere for dem,” siger Anton Grau Larsen.

Men at magten samles hos særlige grupper, mens andre bliver dårligt eller slet ikke repræsenteret, er et demokratisk problem, mener Anton Grau Larsen.

”Når mennesker vurderer, hvad der er vigtigt, trækker man information fra en masse steder, mens mest fra det, man selv kender. Når vi får en masse djøf’ere ind som politikere, opstår der et forvrænget billede af, hvad folk synes er vigtigt. Derfor er det ikke godt for samfundet, hvis politikerne ikke afspejler befolkningen.”

Sådan er danske borgmestres uddannelsesbaggrund

Uddannelsesbaggrund  Antal 
 Bankuddannelse  5
 Detailhandelsuddannelse  3
 Handelsuddannelse  8
 Håndværksuddannet  6
 Ikke afsluttet studier  4
 Kandidat HUM  3
 Kandidat jordbrug  5
 Kandidat SAMF  21
 Landbrugsuddannelse  11
 Læreruddannelse  15
 Militæruddannelse  3
 Politiuddannelse  2
 Sygeplejerskeuddannelse  1
 Kandidat TEK  3
 Andet  6
 Diplomingeniør  2
 I alt  98

Magisterbladet har gennemgået og kategoriseret danske borgmestres uddannelsesbaggrund, blandt andet på baggrund af borgmestrenes profiloplysninger på KL’s og Altingets hjemmesider.