13.09.2013
Artikel

Giftige ledere har frit spil

Psykopater, narcissister og magtbegærlige ledere trives fint i moderne virksomheder. Dark Management har optimale vilkår i flydende strukturer, hvor forandring er hyppig, og hukommelsen er kort.

Af Lisbeth Ammitzbøll
Hvornår blev din afdeling sidst splittet op eller lagt sammen eller omstruktureret eller fik andre opgaver eller nye chefer? Og kan du egentlig huske, hvem der traf de beslutninger, som i dag definerer dit arbejdsområde på godt og ondt?

Sandsynligvis fortaber en del af svaret sig i en mild tåge af fortid. Sandsynligvis er en eller flere af de ledere og mellemledere, der var med til at gennemføre omstruktureringen, for længst flyttet til andre poster eller til helt andre virksomheder. Sandsynligvis har din nye leder frit spil, hvis han eller hun vil omskrive historien og tage æren for successer eller fraskrive sig ansvaret for fiaskoer.
Det vil de fleste af os gøre i mild grad – bevidst eller ubevidst. Nogle få gør det i udpræget grad og helt uden dårlig samvittighed.
Disse få lyver ikke bare lidt. De lyver lodret og hele tiden og er fløjtende ligeglade med den skade, de gør på andre mennesker. De kan ødelægge dit arbejdsliv og mere til.

“I dag har både private og offentlige virksomheder en vis grad af kaos over sig. Den typiske moderne organisation er præget af fleksibilitet, omstilling og udskiftning, og den er som skabt til personer med psykopatiske træk”, siger Sanne Udsen, ph.d. i erhvervsøkonomi, konsulent og bogaktuel med “Parasitter i habitter” om personer, der forgifter arbejdspladsen.

“De kan udfolde al deres charme og karisma og bliver samtidig hjulpet af, at deres sande adfærd bliver usynlig, fordi viden går tabt i et miljø, der er præget af konstant forandring. De nøglemedarbejdere, der kan huske en sag eller et forløb, har for længst trillet deres rulleskuffer et andet sted hen”.

Snylter på tillid
Tillid er udbredt på danske arbejdspladser. Vi stoler i det store og hele på hinanden. Vi fortæller helst sandheden, vi taler nogenlunde pænt til og om vore kolleger, vi får ikke pludselige raserianfald, vi forsøger at holde, hvad vi lover. Helt anderledes fungerer Sanne Udsens parasitter i habitter m/k.

Parasitterne udnytter andres arbejdsindsats og gode idéer. De misbruger andres penge og fortrolighed, og de lyver. De tænker typisk kortsigtet og først og fremmest på sig selv.

“Selvfølgelig er der også kontrol og supervision i de fleste virksomheder, men fordi den grundlæggende gensidige tillid er normen, kan en arbejdsplads blive blind – eller i hvert fald nærsynet – over for en leder, der bryder tilliden radikalt”, fremhæver hun.
Siden Sanne Udsen i 2006 skrev ­bogen “Psykopater i jakkesæt”, er det strømmet ind med fortællinger fra mennesker, der har haft en psykopat på lidt for tæt hold.

I antal mener hun, at psykopaterne er få, omkring en enkelt procent, men deres effekt på det psykiske arbejdsmiljø er stor. De sænker arbejdsmoral, jobtilfredshed og produktivitet. For den enkelte medarbejder nedbryder de selvtillid, arbejdsglæde og forholdet til kollegerne. Og det hjælper ikke at føle sig klog, dygtig og selvstændig. Snarere tværtimod. 

Akademikere i farezonen
En psykopatisk chef er svær at blive klog på og endnu sværere at bekæmpe.

“Mødet med en psykopatisk chef er ekstremt forvirrende, og akademikerens reaktion er ofte at anstrenge sig endnu mere og være endnu dygtigere. Akademikere er ofte meget ambitiøse og mener, at de bør kunne håndtere situationen. Måske bliver de også – fordi de typisk får nøgleposter – genstand for så meget positiv opmærksomhed i begyndelsen, at de er lang tid om at forstå, hvad der sker. De får at vide, at deres forgænger var håbløs til jobbet, og at de selv er ekstremt dygtige, kreative og indsigtsfulde. I næste øjeblik bliver de hængt ud, bagtalt, kritiseret og ofte også overfuset uden varsel. Det forløb går igen blandt de personer, jeg har talt med. Det ene øjeblik er man årets medarbejder, det næste øjeblik gør man alting forkert og har ødelagt det hele. Akademikere bliver ofte meget vrede over uretfærdig behandling, og samtidig er mange af dem for stolte til at bede om hjælp eller til at indse, at flugt er den eneste mulighed. Deres selvopfattelse kan blokere for en fornuftig reaktion”, siger Sanne Udsen.

Kun få psykopater
I DM er arbejdsmiljøkonsulent Minna Melgaard – meget mod sin vilje – enig i Sanne Udsens kur. 

“Flugt er næsten altid den eneste udvej, hvis man som medarbejder har fået en leder med psykopatiske træk, og det er fuldstændig urimeligt, at det skal være sådan”, siger DM-konsulenten.

Hun understreger samtidig, at psykopatiske ledere er sjældne.

“Dårligt psykisk arbejdsmiljø handler for det meste om ganske almindelig dårlig ledelse og ganske almindelige mellemmenneskelige uoverensstemmelser, der igen handler om, at lederen bruger sin ledelsesret til at forfølge en bestemt dagsorden. Og det kan være slemt nok”, fortæller Minna Melgaard.

“Som medarbejder kan det være svært at acceptere, at medarbejder­trivsel ikke står særlig højt på listen over parametre, som lederen bliver bedømt på af sin topledelse. Hvis en leder bliver ansat til for eksempel at rydde op økonomisk, og lederen præsterer resultater, så vil tårnhøjt fravær og dårlig trivsel og stor personaleomsætning typisk ikke være nok til at vælte ham eller hende af pinden”.

Alligevel er der grund til at være på vagt, hvis trivslen styrtdykker, sygefraværet stiger, og dygtige medarbejdere bliver fyret eller selv går i stort antal.

“Et dårligt psykisk arbejdsmiljø betyder kun i sjældne tilfælde, at der er en psykopatisk chef. Men hvis der er en psykopatisk chef, er det psykiske arbejdsmiljø med garanti dårligt”, påpeger Minna Melgaard.

Kæmp ikke alene
Tilbage til psykopaterne. Psykopater tiltrækkes af penge, prestige, magt og kontrol. En psykopatisk leder skaffer ledelsen de resultater, som ledelsen efterspørger.

“Det er en psykopatisk leders spidskompetence at lyve sig til succes, at tage æren for andres arbejde og at skyde skylden for en fiasko over på andre”, forklarer Sanne Udsen.

Derfor går der ofte et stykke tid, før en topledelse forstår, hvad der foregår, og da er de medarbejdere, der sidder inde med viden og dokumentation, ude af døren igen eller flyttet over i en anden afdeling.

“Jeg mener selvfølgelig ikke, at vi skal genindføre stive, hierarkiske virksomheder, hvor skrivebordene var boltet fast, og de fleste medarbejdere fik et guldur for lang og tro tjeneste. Jeg peger blot på, at de gammeldags organisationsformer på dette ene punkt havde en fordel. Psykopater kunne ikke gemme sig så let og så længe som i dag”.

Alligevel er der også i moderne virksomheder eksempler på, at det er lykkedes at komme af med en giftig leder. Men vejen er lang, og kravet om fællesskab er uomgængeligt. DM’s Minna Melgaard:

“Hvis man bruger for eksempel den lovpligtige arbejdspladsvurdering til at dokumentere det dårlige arbejdsmiljø, kan man godt som medarbejdergruppe lægge pres på topledelsen. Men det kræver samarbejde mellem alle faggrupper på arbejdspladsen, så man ikke bliver spillet ud mod hinanden, og det kræver fagforeningernes hjælp til at tvinge topledelsen til handling. Som enkeltperson kan man ikke få fyret en psykopatisk leder, uanset hvor uretfærdigt man synes, det er. Man vil selv være røget ud længe inden, sandsynligvis med skader på sjælen”, advarer arbejdsmiljøkonsulenten.